Forskningsprojekter viser nye muligheder og udfordringer med sundhedsdata
Data spiller en stadig større rolle i sundhedsvæsenet. De bruges blandt andet til at overvåge behandlingskvalitet, dokumentere aktiviteter og understøtte beslutninger. Men hvor retvisende er de data, vi baserer vores beslutninger på? Og kan de bruges til mere, end vi gør i dag? Det er to af de spørgsmål, som forskere fra Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling har undersøgt i projekter, der netop er præsenteret på Sundhedsvæsenets Kvalitetskonference.
To ud af tre patienter blev ikke registreret
Det ene projekt har undersøgt kvaliteten af de oplysninger, der indsamles til en national database for patienter, som gennemgår akut højrisiko-abdominalkirurgi – det vil sige operationer for alvorlige, akutte lidelser i maven.
Databasen skal blandt andet bruges til at overvåge kvaliteten af behandlingen og understøtte en ensartet høj standard på tværs af hospitaler.
Men da HU-læge Lisa Maria Bæk Høgh gennemgik operationslister og patientjournaler fra Aalborg Universitetshospital i perioden 2022-2024, viste det sig, at den automatiske registrering langt fra fangede alle relevante patienter. Af 666 patienter, som ifølge den manuelle gennemgang opfyldte kriterierne, var 455 - eller godt 68 procent - ikke blevet identificeret af databasen.
Resultatet rejser spørgsmål om, hvorvidt de nationale kvalitetsopgørelser giver et retvisende billede af patientgruppen. Det understreger samtidig betydningen af at validere de data, der bruges til at vurdere behandlingskvalitet. Projektet har desuden givet anledning til yderligere undersøgelser af, hvordan patienterne klarer sig på længere sigt efter deres ofte omfattende kirurgiske behandling.
- Studiet er en vigtig erkendelse af, at kvalitetsmonitorering via automatisk genererede algoritmedata stadig kræver ekstern validering. I nationale databaser bør der forsat være enten krydstjek med andre databaser eller en selvstændig indrapportering, der for eksempel sammenholdes med landspatientregister, cancerregistre eller tilsvarende, siger læge ved Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling Anders Christian Larsen.
HU-læge Lisa Maria Bæk Høgh har undersøgt har undersøgt kvaliteten af de oplysninger, der indsamles til en national database for patienter, som gennemgår akut højrisiko-abdominalkirurgi.
Hent forskningsposter som PDF her
Eksisterende datasystemer kan også bruges til at beregne klimaaftryk
I det andet forskningsprojekt har Operationssygeplejerske Maria Lundgård Worm og Operationssygeplejerske Monika Sønderby undersøgt, hvordan data fra hospitalets eksisterende it-systemer kan bruges til at beregne klimaaftrykket fra kirurgisk udstyr.
Projektet tager udgangspunkt i de oplysninger om instrumenter og produkter, der allerede registreres på operationsgangen. Ved at koble disse registreringer med oplysninger om produkternes klimaaftryk og genbehandling af flergangsudstyr har forskerne undersøgt mulighederne for at beregne udstyrets samlede CO₂-belastning ved den enkelte operation.
Metoden er afprøvet i et studie med 32 patienter, der har gennemgået fedmekirurgiske operationer. Resultaterne viser, at de eksisterende registreringssystemer kan danne grundlag for at sammenligne klimaaftrykket fra forskellige produkter og procedurer.
Læge Anders Christian Larsen betegner studiet som vigtigt, da det viser, at data potentielt kan bruges til at identificere områder, hvor ændrede produktvalg eller arbejdsgange kan bidrage til at reducere klimaaftrykket – uden at der først skal etableres omfattende nye registreringssystemer.
- Det kan vise, hvordan en konkret CO₂-reduktion kan måles på individniveau og dermed bruges til forskning, kvalitetssikring og drift. Den store gevinst er, at de ofte mere skjulte hotspots for uhensigtsmæssigt forbrug nemmere kan identificeres, siger han.