Forskning har været med til at forme Hospitalsbyens sterilenhed

Hvor mange instrumentbakker kan man placere i en vaskemaskine, uden at det går ud over rengøringskvaliteten? Har det betydning, hvordan instrumenterne placeres i instrumentnettet? Og bliver de renere, hvis man skyller eller ultralydsrenser dem, inden de kommer i vaske- og desinfektionsmaskinen?

Det er nogle af de spørgsmål, som postdoc Karin Bundgaard og forskerkollega Peter Rubak fra Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje har undersøgt i samarbejde med kvalitets-, data- og ledelsesteamet i Sterilenheden i forbindelse med dens nye etablering i Hospitalsbyen. 

- Etableringen af den nye sterilenhed har været en enestående mulighed for at gentænke arbejdsgange helt fra bunden og udvikle nye processer, der tager afsæt i evidensbaseret viden om rengøringskvalitet, effektivitet og ressourceforbrug, fortæller Karin Bundgaard.

Postdoc Karin Bundgaard og forskerkollega Peter Rubak fra Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje.

Forskellige fagligheder omkring samme bord

De to forskere har haft et tæt samarbejde med Sterilenhedens kvalitets- og datamedarbejdere Mette Hald Clausen og Diana Axelsen, procesingeniør Mads Tanggaard Okholm og enhedens leder, Thomas Rendal.

Mens medarbejderne har stået for den praktiske afprøvning og indkøring af de nye arbejdsgange, har forskerne bidraget med videnskabelige metoder og analyser, der blandt andet har gjort det muligt at måle, hvor effektivt forskellige rengøringsprocesser fjerner proteinrester fra instrumenterne. 

Undersøgelserne har blandt andet ført til, at man har indført 30 sekunders manuel forskylning af instrumenterne og fire minutters ultralydsrensning, hvor instrumentproducentens anvisninger tillader det. Forskerne har desuden været med til at undersøge, hvordan instrumenterne skal placeres i vaske- og desinfektionsmaskinerne, og hvor mange bakker der kan vaskes ad gangen, uden at det går ud over rengøringskvaliteten.

- Det særlige ved samarbejdet er, at vi ikke bare har leveret nogle målinger, som hvis man havde bestilt analyser hos en ekstern virksomhed. Vi har løbende kunnet sætte os sammen med medarbejderne og diskutere resultaterne og finde ud af, hvad de betyder i praksis, og hvordan vi kan bruge dem til at forbedre arbejdsgangene, fortæller Karin Bundgaard.

Tidligere blev tilsvarende prøver sendt til et eksternt laboratorium for at blive analyseret. Med Peter Rubaks laboratoriefaglige ekspertise har forskerne kunnet stå for analyserne selv. Det har både givet hurtigere svar og gjort det muligt løbende at diskutere resultaterne med medarbejderne.

– Medarbejderne har en stor praktisk viden om instrumenterne og de daglige arbejdsgange. Vi bidrager med de videnskabelige metoder til at undersøge, hvad der faktisk virker. Det har været afgørende, at vi har kunnet bringe vores forskellige fagligheder sammen og i fællesskab finde frem til de bedste løsninger, siger Karin Bundgaard. 

Et forskningsområde med international interesse

Forskernes samarbejde med Sterilenheden går tilbage til 2017, hvor Karin Bundgaard som nyansat forsker under et besøg ved den daværende Sterilcentral blev involveret i et projekt, der skulle undersøge den såkaldte 6-timers regel. Reglen foreskrev, at genbehandling af kirurgiske instrumenter skulle påbegyndes senest seks timer efter en afsluttet operation. 

Undersøgelsen bidrog til, at de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for genbehandlingstiden blev ændret. Siden har Karin Bundgaard og Peter Rubak blandt andet undersøgt, hvordan instrumenter bedst opbevares og transporteres, inden de skal rengøres og steriliseres.

Ifølge Karin Bundgaard er der internationalt kun begrænset forskning inden for genbehandling af kirurgiske instrumenter. Mange af de gældende anbefalinger bygger på ekspertvurderinger og ”sådan har vi altid gjort” frem for på nyere videnskabelige undersøgelser.

- Hvis man ser på grundlaget for mange af de retningslinjer, vi arbejder efter, er de ofte baseret på meget gamle og relativt små undersøgelser. Samtidig er der sket en enorm teknologisk udvikling inden for både instrumenter og rengøringsudstyr. Men den forskningsbaserede viden er ikke fulgt med, forklarer hun.

Netop derfor oplever Karin Bundgaard også en voksende international interesse for den forskning, som hun og Peter Rubak står bag. For et par år siden blev hun valgt ind i den internationale ledelse af World Federation for Hospital Sterilisation Sciences (WFHSS). Og gennem årene har forskningsgruppen præsenteret sin forskning på flere af organisationens verdenskongresser. Senest har det praksisnære udviklingsarbejde i Hospitalsbyen fået international opmærksomhed, hvor Mette Hald Clausen og Diana Axelsen præsenterede deres erfaringer med opstarten af den nye Sterilenhed ved verdenskongressen, der blev afholdt i oktober.

- Der er stor interesse for, hvordan vi har grebet arbejdet an. Det gælder både vores forskningsmetoder og den måde, vi har samarbejdet på tværs af fagligheder. Jeg tror, det afspejler et stort internationalt behov for mere forskningsbaseret viden på området, siger Karin Bundgaard.

Mette Hald Clausen og Diana Axelsen fra Sterilenheden præsenterede ved WFHSS's verdenskongres i oktober.

Også en klimagevinst – men patientsikkerheden kommer først

Det overordnede mål med forskningen er at sikre, at kirurgiske instrumenter bliver rengjort og steriliseret forsvarligt, så de kan bruges sikkert på patienterne.

Men udvikling af mere hensigtsmæssige arbejdsgange kan også have en positiv betydning for klima og ressourcer, fortæller Karin Bundgaard. Det kan blandt andet handle om at begrænse forbrug af vand og rengøringsmidler, samt mindske slitage på instrumenterne, så de holder længere:

- Patientsikkerheden er altid det vigtigste. Vi skal være sikre på, at instrumenterne er rene og sterile, når de skal bruges til en operation, og at de ikke får overfladeforandringer, som gør dem vanskeligere at rengøre. Men hvis vi samtidig kan udnytte ressourcerne bedre og forlænge instrumenternes levetid, er det selvfølgelig også en gevinst, siger Karin Bundgaard.

Et samarbejde, der gør en forskel

Samarbejdet mellem Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje og Sterilenheden er et godt eksempel på, hvordan forskning kan blive en integreret del af den kliniske hverdag og bidrage til udvikling af kvaliteten i praksis.

– Jeg vil gerne fremhæve Sterilenhedens kvalitets-, data- og ledelsesteam, som har spillet en helt afgørende rolle. De har ikke blot inviteret os forskere med ind i udviklingsarbejdet, men også vist os en stor tillid ved at give plads til, at vi kunne afprøve vores metoder og bringe forskningen aktivt i spil. Det kræver både mod og en åbenhed over for nye måder at arbejde på. Den tillid og det engagement, vi er blevet mødt med, har været afgørende for, at vi sammen har kunnet omsætte forskningsbaseret viden til konkrete forbedringer i Sterilenheden, siger Karin Bundgaard.

Forskerne bidrager fortsat til den årlige kontrol og validering af rengøringsprocesserne. Samtidigt er forskningsgruppen for nylig blevet udvidet med ph.d.-studerende Lise Boel, som blandt andet arbejder med en international kortlægning af, hvordan kirurgiske instrumenter genbehandles i Danmark, Tyskland, Holland og Belgien.