Symposium for Klinisk Forskning og Udvikling på Regionshospital Nordjylland

Torsdag den 5. november slår Regionshospital Nordjylland dørene op for alle, der er nysgerrige på klinisk forskning og udvikling - og som har lyst til at høre om nogle af de projekter, som finder sted på hospitalet.

Forskningssymposium, RH NordjyllandDet årlige symposium for forskning og udvikling indledes kl. 12.00 med en poster walk i Glasgangen, hvorefter der vil være en række præsentationer i Skou Auditoriet i tidsrummet 13-16.00.

Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og måske få inspiration, nye ideer eller møde kommende samarbejdspartnere. 

Deltagelse med abstract og poster

Har du et projekt med tilknytning til Regionshospital Nordjylland, kan du deltage med din poster eller dit abstract med henblik på enten poster- eller mundtlig præsentation.

For at deltage, skal du sende dit abstract til symposium.RHN@rn.dk senest den 7. september 2026. Benyt venligst abstract-skabelonen, som du finder i Plan2Learn ved tilmelding. Poster skal indsendes senest den 25. september 2026 også til symposium.RHN@rn.dk.

Tilmelding

Tilmelding via Plan2learn er nødvendig for alle, der ønsker at deltage i / overvære præsentationerne i Skou Auditoriet.