Alvorlige bivirkninger fører ofte til stop for kræftbehandling

MDS (myelodysplastisk syndrom) er en fællesbetegnelse for en gruppe af kræftsygdomme, der er kendetegnet ved, at knoglemarvens funktion svigter, så man får blodmangel og svært nedsat immunforsvar.

For de fleste med MDS er sygdommen kronisk med gradvis forværring af livstruende knoglemarvssvigt. Patienter med svært knoglemarvssvigt (højrisiko MDS) kan tilbydes behandling med kemoterapistoffet azacitidin, med det formål at bremse sygdommen så længe som muligt.  

- For de højrisiko MDS-patienter, som responderer godt på behandlingen, er medicinen livsforlængende, men desværre virker behandlingen ikke på alle, selv ved fuld behandling. Andre patienter oplever så alvorlige bivirkninger, at de må stoppe behandlingen tidligere end ønsket – ofte på grund af alvorlige infektioner, som kræver hospitalsbehandling, siger overlæge ved Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Marianne Tang Severinsen.

Knapt halvdelen stopper allerede efter to behandlinger

Marianne Tang Severinsen står bag det nye studie, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift eJHaem (https://doi.org/10.1002/jha2.70066) sammen med Linea Pilgaard og Simone Brommann – begge videnskabelige assistenter ved Hæmatologisk Afdeling. I studiet har de har undersøgt data fra 103 nordjyske patienter med højrisiko MDS i årene 2010-2022. 

- Vi ser, at hos 45 % af patienterne, der afbryder behandlingen inden for de første to serier, skyldes det bivirkninger. Det er problematisk, når vi ved, at den fulde effekt typisk først indtræder efter 4-8 serier, og der til disse patienter ikke findes noget behandlingsalternativ, forklarer Linea Pilgaard.

Blandt de undersøgte patientforløb fik hele 78 % af patienterne brug for en blodtransfusion allerede inden for den første måned. 

- Det er særligt inden for de to første behandlingsserier, hvor vi ser en rigtig høj grad af indlæggelser, og for hver måned der går, er der i gennemsnit 10 procent færre patienter, der fortsætter deres forløb, fortæller Simone Brommann.

Endvidere viser studiet, at det kun er godt hver tredje patient, der oplever at få det bedre undervejs i behandlingen, og at median-overlevelsen på patienterne er knapt 13 måneder. På den baggrund mener forskerne, at der er grund til at se nærmere på, om man kan blive bedre til at udvælge de rigtige patienter til behandling samt undersøge, om forløbene kan optimeres:

- Det er enormt stressende og frustrerende for patienterne, at de ofte får udsat deres behandling, fordi de er for syge til at modtage den. Det gør det svært for dem at planlægge hverdagen – men det er også en ekstra belastning for hospitalsvæsenet, at mange patienter ikke har mulighed for at følge de planlagte forløb, siger Linea Pilgaard.

Fra venstre: Linea Pilgaard, Simone Brommann og Marianne Tang Severinsen

Nationalt studie skal undersøge lavere dosering

Med støtte fra Regionernes Medicinpulje sætter forskerne nu gang i et større, nationalt studie, der skal gøre dem klogere på, hvilke patienter, der må afbryde behandlingen, og årsagerne til, at de gør det - og om der er sammenhænge mellem dosis, bivirkninger og behandlingseffekt.

- Forhåbentlig kan vi finde ud af, om vi kan blive bedre til at forudsige, hvilke patienter, der har gavn af behandlingen, og på forhånd udpege dem, som ikke kan tåle den, siger Marianne Tang Severinsen.

Endelig har Marianne Tang Severinsen også planer om et studie, der skal undersøge, om det er muligt at nedsætte dosis per behandling eller øge behandlingsintervallerne og dermed reducere mængden af bivirkninger:

- Det langsigtede mål er at finde en mere skånsom behandlingsstrategi, hvor kan fastholde patienterne i behandlingen, mens den akkumulerede dosis bliver den samme, så flere kan få gavn af behandlingen, siger hun.