Smerteforsker får Diabetesforeningens Forskningslegat 2024

Det er Diabetesforeningens Forskningsudvalg, der har udvalgt 6 forskere til at præsentere deres projekter for et brugerpanel bestående af personer med diabetes og pårørende. Efter præsentationen blev tre 3 projekter udvalgt til støtte – og her var Janusiya Anajan Muthulingams projekt altså blandt vinderne.

Forskningslegatet, der lyder på 600.000 kr. skal Janusiya bruge til det studie, hun udfører sammen med professor Jens Brøndum Frøkjær, hvor de afprøver, om elektronisk stimulering af hjernen har en smertelindrende effekt hos personer med type 1-diabetes. De håber at finde en effektiv behandling af nervesmerter, der minimerer behovet for smertemedicin og forbedrer livskvaliteten. 

Små elektriske stød skal påvirke centralnervesystemet

Diabetisk neuropati ses hos omtrent hver anden med type 1-diabetes og er en alvorlig komplikation, der medfører symptomer som ubehagelige sensoriske forstyrrelser og smerter typisk i ben og fødder, og en deraf følgende nedsat livskvalitet.

På nuværende tidspunkt er behandlingen mangelfuld, idet der kun kan gives smertestillende medicin, hvor virkningen varierer fra patient til patient, og som kan føre til andre komplikationer. 

Forskerne ved Radiologisk Afdeling har i tidligere studier vist, at patienter med type 1-diabetes og neuropatiske smerter har forandringer i centralnervesystemet herunder reduceret grå substans i hjernen – altså ”hjerneskrump”. Deres tese er derfor, at hjernen spiller en væsentlig rolle, når de kommer til diabetesrelaterede neuropatiske smerter, og at det derfor giver mening at forsøge en behandlingsmetode, der specifikt er rettet mod centralnervesystemet.

I forsøget gives to behandlinger, hver i 4 uger med minimum 6 ugers pause imellem de to behandlinger. Den ene behandling er den aktive hjernestimulering (tDCS), mens den anden er en placebobehandling, uden strøm. Undervejs i forsøget skal deltagerne regelmæssigt rapportere deres smerteniveau og livskvalitet, og forskerne vil desuden bruge MR-skanninger til at studere eventuelle ændringer i hjernen.

Kendt metode med stort potentiale

Metoden med en hætte, der sender små elektriske impulser mod hjernen, bruges allerede til behandling af blandt andet migræne og Parkinsons. Forskerne forventer ikke, at den kan helbrede neuropati, men kan behandlingen bidrage til færre smerter hos personer med diabetes, der lever med neuropati, vil det være et stort skridt.

Er resultaterne positive, er næste trin at udvide projektet og inkludere mennesker med type 2-diabetes.

Vil du vide mere om forskningsprojektet? Så læs Janusiya Anajan Muthulingams egen artikel på Diabetesforeningens hjemmeside, hvor hun fortæller mere om sin forskning. Læs også om de øvrige to vindere af Diabetesforeningens Forskningslegat 2024 her.

FORFATTER: PETER FRIIS JEPPESEN, KOMMUNIKATION, PFJ@RN.DK