Ph.d.-forsvar ved Frederik Mølgaard Nielsen

Torsdag den 6. juni forsvarer læge ved Anæstesi- og Intensivafdelingen, Frederik Mølgaard Nielsen sin ph.d.-afhandling om målrettet iltbehandling til COVID19-patienter indlagt på en intensivafdeling. 

Frederik Mølgaard NielsenInfektion med Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2 (SARS-CoV-2) kan medføre coronavirus 2019-sygdom (COVID-19). COVID-19 er overvejende en lungesygdom, og hos alvorligt syge patienter, der indlægges på en intensivafdeling med COVID-19 og iltmangel, er behandling med ilttilskud central for at sikre deres overlevelse. I slutningen af 2019 spredte SARS-CoV-2 sig globalt og medførte en COVID-19-pandemi, som resulterede i en stor belastning af sundhedssystemerne verden over. Her blev både intensivsengepladser og medicinsk ilt en mangelvare. Kendskab til den rette iltdosering blev derfor essentielt for at sikre optimal behandling på intensivafdelinger og effektiv udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.

Ilt er et lægemiddel og skal doseres, så kroppen får nok, mens man samtidig undgår de bivirkninger, der kan forekomme ved både for høje og for lave doser. Under COVID-19-pandemien har der kun eksisteret generelle anbefalinger om, hvordan ilt bør doseres hos alvorligt syge patienter indlagt på intensivafdelinger, da der ikke fandtes evidens fra kliniske forsøg om, hvilket niveau der er mest gavnligt.

Formålet med denne ph.d.-afhandling er at sammenligne de kliniske fordele og ulemper ved to niveauer af iltning hos voksne patienter indlagt på en intensiv afdeling med COVID-19 og akut lungesvigt. Dette blev gjort gennem det store randomiserede kliniske studie HOT-COVID, som er omdrejningspunktet for afhandlingen.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret afholdes torsdag den 6. juni kl. 10.00 i Auditoriet, Aalborg Universitetshospital SYD. Efter forsvaret afholdes en reception. Alle er velkomne.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Professor Bodil Steen Rasmussen, Department of Anaesthesia and Intensive Care, Aalborg University Hospital, Denmark
  • Associate Professor Olav Lilleholt Schjørring, Department of Anaesthesia and Intensive Care, Aalborg University Hospital, Denmark
  • Dr. Thomas Lass Klitgaard, Department of Anaesthesia and Intensive Care, Aalborg University Hospital, Denmark

Bedømmelsesudvalg

  • Professor Kathy Rowan, Intensive Care National Audit & Research Centre (ICNARC), and School of Hygiene & Tropical Medicine, both in London, United Kingdom
  • Professor Jacob Steinmetz, Department of Anaesthesia and Intensive Care Medicine, Rigshospitalet, Copenhagen University Hospital, Copenhagen, Denmark
  • Professor Christina Bock, Department of Gastroenterology, Aalborg University Hospital, Denmark