Der Professorinnen-konvent

Det er professor ved Lungemedicinsk Afdeling, Ulla Møller Weinreich, der er initiativtager til den nye ”klub” af kvindelige professorer.

- Jeg var på et besøg i Hamburger Kunsthalle, hvor jeg så Max Liebermanns maleri ”Der Hamburgische Professoren-Konvent” fra 1906, hvor en samling mænd sidder omkring et bord, og ser meget alvorlige ud, fortæller Ulla Møller Weinreich.

Hun gik fra museet og tænkte, at det kunne være sjovt at genskabe billedet – blot med kvindelige professorer.

- Jeg tænkte, hold nu op, hvor ser det bare kedeligt ud, det der! I dag er professorer heldigvis meget mere end sortklædte mænd, der er gode til at lægge ansigterne i alvorstunge folder, så jeg skrev rundt til mine kvindelige professorkollegaer og hørte, om de ville være med til at lave et moderne modstykke til billedet. Det var folk friske på, og vi aftalte at tage det mest farverige tøj, vi havde, på, som en kontrast til de kedelige mænd, fortæller Ulla Møller Weinreich.

Mere end et billede

Billedet kom i kassen, og med hjælp fra moderne teknologi blev der tryllet med digitale penselstrøg, så resultatet lignede Max Liebermanns klassiske værk – blot med væsentligt flere farver og altså kvinder i stedet for mænd. Men billedet blev også startskuddet til ”Der Professorinnen-Konvent” – en lille ”klub” for hospitalets kvindelige professorer.

- Formålet med vores forsamling er først og fremmest at have et mødeforum, hvor vi kan udveksle idéer og etablere forskningssamarbejder på tværs af vores meget forskellige fagligheder. Men forhåbentlig er det også en mulighed for, at vi sammen kan ændre lidt på norm- og værdisættet i forhold til måden, man bedriver forskning på, fortæller Ulla Møller Weinreich.

Hun fortæller, at det er vigtigt med en sund ”work-life-balance”, når det handler om forskning. Det kan betyde et opgør med en mangeårig opfattelse af forskning som et kald, der ofte må tage forrang for privatlivet:

- Som forsker mener jeg, at det giver mening at arbejde for nogle nye måder at anskue og gøre tingene på. Forskningsverdenen er stadig forankret i gamle ”maskuline” værdier, og jeg kunne godt tænke mig, at vi arbejdede for en mere moderne tilgang til, hvordan man kan organisere sit arbejdsliv, så det også hænger sammen privat. Når man går ind i en forskerkarriere, gør man det oftest, fordi man brænder for det – og hvis man ikke skal brænde ud, skal arbejdsliv og privatliv hænge sammen, siger Ulla Møller Weinreich.

Hun mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, om der er strukturer, som kan gøre, at kvinder befinder sig dårligere i forskningsmiljøerne:

- Det kan handle om at have fokus på, hvordan vi organiserer vores arbejdsliv, så det bliver mere rummeligt i forhold til den enkeltes livssituation, og i det hele taget have fokus på retorikken omkring vores arbejde. Det handler ikke om, at kvinder skal arbejde mindre eller tages særlige hensyn, siger Ulla Møller Weinreich.  

Behov for fokus på ligelig kønsfordeling i studier

Ulla Møller Weinreich håber også, at det nye ”Professorinnen-Konvent” også kan være med til at sætte fokus på, at kvinder er underrepræsenteret i mange studier:

- Mange af de gamle store kohortestudier er lavet på mænd, eller med en ganske stor overvægt af mandlige deltagere. I dyreforskningen er det faktisk sådan, at 85% af de mus, der bruges i forsøg, er hanmus. Vi ser også en klar underrepræsentation af kvinder i danske fonde, hvilket kan betyde bias ved uddelingen af forskningsmidler. Den slags er vi nødt til at ændre på, for at sikre en ligelig kønsfordeling i forskningen, så den ikke tilgodeser ét køn frem for et andet, eller resultaterne i værste fald bliver misvisende for kvinder, siger Ulla Møller Weinreich.

Som kvindelig professor er man pr. automatik medlem af ”Der Professorinnen-Konvent” – hvis man har lyst, understreger Ulla Møller Weinreich. Gruppen mødes med faste mellemrum og har udpeget professor ved Nyremedicinsk Afdeling, My Svensson som formand. 

FORFATTER Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, pfj@rn.dk