Ph.d.-forsvar ved David Straarup

Fredag den 3. november forsvarer overlæge ved Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, David Straarup sin ph.d.-afhandling, der undersøger de diagnostiske redskaber til brug for hurtig diagnostik af den livstruende sygdom akut intestinal nekrose.

David StraarupAkut intestinal nekrose (AIN) er en livstruende sygdom på grund af nedsat blodtilførsel til et tarmsegment. På trods af fortsat udvikling i de diagnostiske redskaber er mortaliteten for AIN-patienter fortsat over 50%. Den høje mortalitet skyldes det korte tidsinterval på ca. 6 timer mellem det obstruktive event og den uoprettelige tarmskade. En hurtig diagnose af AIN kan være livreddende og er støttet af computer tomografi (CT) skanning og blodprøver. Radiologiske fund og blodprøvesvar er imidlertid ofte uspecifikke. Det forhindrer den nødvendige mistanke, der leder til umiddelbar intervention, og dermed øges mortalitetsrisikoen. 

Målet for studierne inkluderet i denne afhandling var at undersøge de diagnostiske redskaber med særligt fokus på radiologi og blodprøver. 

Studie 1 viste, at tre radiologiske fund (patologiske forandringer i blodkar til tarmen, tarmvægs-patologi og tarm-diameter) på en uspecifik præoperativ CT-skanning tjener som uafhængige diagnostiske markører af AIN i patienter, der ofte præsenterer sig med vage symptomer. 

Studie 3 viser, at standardblodprøven L-laktat er upålidelige som AIN biomarkører.

Studie 2 viser på samme måde, at den formodede biomarkør, D-laktat, også er upålidelig. Det er imidlertid værd at bemærke sig, at I-FABP og særligt endothelin-1 viser lovende diagnostisk kapacitet i AIN patienter med mavesmerter som vist i studie 3. 

Overlevelsen af patienter med et AIN event afhænger altså af hurtig diagnose og umiddelbar intervention inden for de første seks timer. Studierne viser, at CT-skanningsfund og nye blodprøver giver værdifuld viden selv i patienter, der ikke umiddelbart er mistænkt for at lide af AIN. 

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret afholdes fredag den 3. november kl. 13:00 i Auditorium A, Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15 i Aalborg. Alle interesserede er velkomne.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Prof. Ole Thorlacius-Ussing, MD, DMSc Dpt. of Gastrointestinal Surgery, Aalborg University Hospital (Hovedvejleder)
  • Kåre Andersson Gotschalck, MD, PhD Dpt. of Gastrointestinal Surgery, Horsens Regional Hospital
  • Prof. Henrik Krarup, Consultant, MD, PhD Dpt. of Molecular Diagnostics, Aalborg University Hospital
  • Prof. Aase Handberg, MD, DMSc Dpt. of Clinical Biochemistry, Aalborg University Hospital

Bedømmelsesudvalg

  • Prof. Bodil Steen Rasmussen, Aalborg University, Denmark (Chair)
  • Prof. Emeritus Martin Björck, Uppsala University, Sweden
  • Prof. Ismail Gögenur, Copenhagen University, Denmark