Ph.d.-forsvar ved Kristian Bundgaard Ringgren
Hjertestop uden for hospital rammer godt 13 personer hver dag i Danmark, og selvom dødeligheden fortsat er høj, er danskerne i verdenseliten, når det gælder genoplivning.
I 2021 overlevede 10 personer pr. 100.000 indbyggere et hjertestop udenfor hospital, og i hele 79% af tilfældene trådte en frivillig til med livreddende førstehjælp før ambulancens ankomst.
Området er unikt, fordi tilstanden ofte opstår pludseligt og uventet, og frivilliges indsats derfor kan betyde forskellen mellem liv og død og endda være afgørende for, hvor godt livet efter hjertestoppet opleves.
Udover at levere et professionelt beredskab og avanceret behandling på hospitalet, er det derfor en helt central opgave at klæde offentligheden bedst muligt på til at håndtere denne akutte situation.
Denne afhandling bidrager ved at undersøge, hvor tidligere hjertestop har fundet sted, og på baggrund af denne viden identificere risikoområder, hvor offentligheden bør klædes særligt godt på. Dette har blandt andet ført til en datadrevet, koordineret og strategisk opsætning af hjertestartere i Nordjylland.
Derudover undersøger afhandlingen sammenhængen mellem de frivilliges indsats i den akutte situation og livskvaliteten efter vellykket genoplivning.
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret afholdes torsdag den 11. maj kl. 13.00 i lokale 12.01.004, på Aalborg Universitet, Selma Lagerløfs Vej 249, 9260 Gistrup. Forsvaret kan desuden følges via hjemmesiden www.kristiansphd.dk.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
- Professor Christian Torp-Pedersen, MD, DSc., Department of Clinical Medicine & Department of Cardiology, Aalborg University Hospital
- Kristian Hay Kragholm, MD, PhD, Department of Cardiology, Aalborg University Hospital
Bedømmelsesudvalg
- Clinical Associate Professor, Albert Marni Joensen, MD, PhD, Department of Clinical Medicine, Aalborg University Hospital
- Post Retirement Professor, Johan Herlitz, MD, PhD, University of Borås
- Clinical Associate Professor, Anneli Strömsöe, RN, PhD, Center for Clinical Research Dalarna, Dalarna University
Publiceret af
Kommunikationskonsulent