Ph.d.-forsvar ved Markus Winther Frost

Først blev litteraturen undersøgt igennem en systematisk oversigt, som samlede 983 knogleforlængelsessegmenter. Komplikationer relaterede til forlængelsessøm, knogle og led var de hyppigste. En komplikation for hver tredje forlænget knogle var den overordnede komplikationshyppighed og komplikationer blev hyppigst observeret i distraktions- og konsolideringsfasen inden implantatfjernelse.
Et retrospektive kohortestudie fra to kirurgiske centre med 314 inkluderede knogleforlængelser danner grundlaget for studie to. Hyppigheden af komplikationer blev fundet til én komplikation for hvert andet forlænget knoglesegment. De fleste komplikationer blev observeret i distraktions- og konsolideringsfasen inden implantatfjernelse. Dog var der overraskende mange komplikationer efter fjernelse af knoglemarvsforlængelsessømmet. Som i oversigtsstudiet var forlængelsessøm, led- og knoglekomplikationer de hyppigste komplikationstyper. Risikofaktorer med signifikant øget relativ risiko var: alder>20 år, FITBONE søm, tibia-forlængelse, aksekorrektion i forbindelse med forlængelse og øget længde af knogleforlængelsen.
I det sidste studie blev intra- og inter-rater reproducerbarheden evalueret for komplikations-klassifikation for sværhedsgrad og oprindelsestype. En god inter-rater overensstemmelse for både komplikationssværhedsgrad og oprindelsestype blev fundet i begge de undersøgte grupper.
Kort beskrevet præsenterer ph.d.-afhandlingen hidtil manglende viden omkring hyppighed, oprindelse samt sværhedsgrad af komplikationer ved behandlingen af knoglemarvsforlængelsessøm. Afhandlingens resultater tyder på, at komplikationer ved behandlingen med knoglemarvsforlængelsessøm er hyppige, og at der findes forskellige risikofaktorer. Begge dele er vigtig viden i vurdering og behandling af patienter med forlængelsesmarvsøm.
Tid og sted
Forsvaret afholdes fredag den 16. september kl. 14.00 i Auditorium A, Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15 i Aalborg. Alle interesserede er velkomne.Afhandlingens titel er "Complications in lower limb lengthening with a bone lengthening nail. An evaluation of the frequency and origin of complications in the literature and in corhort cases.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
-
Clinical Professor, Søren Kold, MD, PhD.
Dept. of Orthopedic Surgery,
Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark.
- Clinical Professor, Ole Rahbek, MD, PhD.
Dept. of Orthopedic Surgery,
Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark.
Bedømmelsesudvalg
-
Clinical Professor, Thomas Starch-Jensen (Chairman), DDS, PhD.
Dept. of Oral and Maxillofacial Surgery,
Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark.
- Clinical Professor, Michael Mørk Petersen, MD, DMSc.
Dept. of Orthopedic Surgery,
Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark
- Associate Professor, Joachim Horn, MD, PhD.
Dept. of Childrens Orthopaedic,
Oslo University Hospital, Oslo, Norway.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent
Publiceret af
Kommunikationskonsulent