Foredragspris til thyroideaforsker

Læge Maja Hjelm Lundgaard, læge og ph.d.-studerende Louise Knøsgaard og læge og ph.d.-studerende Nanna Maria Uldall Torp deltog alle i foredragskonkurrencen for yngre forskere.
Louise Knøsgaard vandt konkurrencen med oplægget "Jodstatus hos gravide efter øget jodberigelse af salt i Danmark: En regional undersøgelse". Undersøgelsen er en del af Louises ph.d.-projekt og er udført i samarbejde mellem Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Endokrinologisk Afdeling og Klinisk Biokemisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.
Gravide i Region Nordjylland deltog i undersøgelsen i efteråret 2021, og undersøgelsen er den første til at kortlægge jodstatus i Danmark, efter at fødevarestyrelsen i 2019 øgede mængden af jod tilsat til salt. Resultaterne er aktuelt ved at blive publiceret, hvorefter de vil blive offentliggjort.
Stine Linding Andersen, afdelingslæge, ph.d., dr.med., var inviteret til at holde den årlige prisforelæsning: Danish Thyroid Associations’s Distinguished Annual Lecture. The Peter Laurberg Prize Lecture. Prisen er opkaldt efter afdøde professor Peter Laurberg fra Aalborg, der var æresmedlem af selskabet, og forelæsningen omhandlede thyroideasygdom og graviditet.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent
Publiceret af
Kommunikationskonsulent