Deltag i konference om digital sundhed

I dagene 29.-30. august kan du deltage i en konference om digitale sundhedsløsninger i kølvandet på COVID-19 pandemien.

Som en udløber af COVID-19-pandemien er behandling af patienter via digitale løsninger ikke længere et spørgsmål om bekvemmelighed. 

Digitale løsninger er blevet en forudsætning for, at offentlige og private sundhedsudbydere kan levere sikker og effektiv behandling og pleje.

At gøre digital sundhed til et rutineelement i vores sundhedssystem kræver ændringer i ledelsesindsatsen og redesign af eksisterende modeller for behandling og pleje.

På konferencen "Digital Health beyond COVID-19: Lessons Learned" sættes fokus på, hvad vi har lært om implementering af nye digitale sundhedsteknologier i kølvandet på COVID-19.

Formålet med konferencen er:

  • At præsentere og dele forskningsbaserede erfaringer om implementering af nye digitale sundhedsteknologier og -tjenester i sundhedssektoren under COVID-19-pandemien
  • At identificere og formidle erfaringer om digital sundhed, der kan anvendes også uden for en COVID-19-relateret kontekst.
  • At identificere områder, hvor der er brug for forskningsbaseret viden inden for digital sundhed
  • At stimulere udveksling af ideer på tværs af fagomårder til de næste niveauer af digital sundhed og identificere muligheder for nye forskningssamarbejder
  • At give yngre forskere inden for digital sundhed mulighed for at præsentere deres arbejde og udvide deres internationale netværk.

Se program og deltag med abstract

Lyder konferencen som noget for dig, så klik ind på https://www.labwelfaretech.com/ttrn/cph2022/ for at læse mere. 

På hjemmesiden kan du også læse om, hvordan du deltager med abstracts til konferencens poster- og foredragssessioner. Deadline for indsendelse af abstracts er 1. maj 2022.

Konferencen afholdes på Aalborg Universitets campus i København, i dagene 29.-30. august 2022. Konferencen er arrangeret af Transatlantic Telehealth Research Network (TTRN) og  International Society of Telemedicine & eHealth og er støttet af Novo Nordisk Fonden.