Dansk launch af EU sundhedspartnerskabet Innovative Health Initiative

Vil du have indsigt i EU-sundhedspartnerskabet, Innovative Health Initiative, så afholdes der åbent informationsmøde på DTU d. 21/4-2022. 

Styrelsen for Forskning og Videregående Uddannelse inviterer i samarbejde med Damarks Tekniske Universitet (DTU) og Greater Copenhagen EU Office til åbent informationsmøde om det offentlige-private sundhedspartnerskab Innovative Health Initiative (IHI). Det foregår på DTU torsdag den 21 april kl. 10-13. Se det fulde program her. 

 

Innovative Health Initiative

Inovative Health Initiative (IHI) er et nyetableret offentligt-privat partnerskab mellem Europa-Kommissionen og en række EU sundhedsindustrier repræsenteret ved deres EU brancheorganisationer: COCIR, EFPIA (herunder Vaccines Europe), EuropaBio, og MedTech Europe. Partnerne vil sammen finansiere åbne forsknings -og innovationsopslag  som skal bidrage til sundhedsløsninger til gavn for patienter og sundhedsvæsen. Ved mødet præsenteres også IHIs  første opslag som forventes offentliggjort til juni. De præliminære tekster findes her.

 

Deltagelse og tilmelding

Deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig. Tilmeld dig her. 
Informationsmødet vil også blive streamet live til glæde for dem som ikke kan deltage fysisk.