Region Nordjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond sætter rekord

Rekordmange ansøgninger til regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond vidner om stigning og stor bredde i forskningsaktiviteterne på de nordjyske hospitaler.

Aldrig før har der været så mange ansøgninger til Region Nordjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, som havde ansøgningsfrist den 1. september.

Fonden råder over et rammebeløb på 2,0 mio. kr. årligt, og med i alt 67 nye ansøgninger til en samlet værdi af 7.535.960 kr. er der meget stor efterspørgsmål på fondens midler til forskningsaktiviteter i 2022.

Bedømmelsesudvalget, som består af 6 professorer fra Region Nordjyllands sundhedsvæsen, har nu til opgave at gennemlæse, vurdere og prioritere alle ansøgningerne.

Alle ansøgere vil få svar i november.

Stigning og stor bredde i ansøgninger

De 67 nye ansøgninger er en stigning fra 57 ansøgninger i 2020 og 46 i 2019.

Desuden er det et kendetegn ved årets ansøgningsrunde, at det nordjyske sundhedsvæsen er bredt repræsenteret med ansøgninger fra bl.a. Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien og Regionshospital Nordjylland, samt Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aalborg Universitet.

Samtidig er stort set alle kliniske specialer repræsenteret i dette års ansøgningsrunde.

Ansøgningerne fordeler sig med 47 ansøgninger fra yngre forskere, som typisk er til deres ph.d. forskning, mens senior forskere har indsendt 20 ansøgninger.

Læs mere om Den Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond