Ph.d.-forsvar ved Gustav Valentin Gade

Torsdag den 26. august forsvarer læge ved Geriatrisk Afdeling, Gustav Valentin Gade sin ph.d.-afhandling om forebyggelse af faldulykker blandt ældre.

Gustav GadeFaldulykker bliver hyppigere med alderen og kan medføre nedsat selvstændighed, samt øget sygelighed og dødelighed hos den ældre. Forebyggelse af faldulykker er derfor af stor betydning, men ikke ligetil, da fald kendetegnes ved at have multiple årsager. Nuværende anbefalinger for faldforebyggelse tilsigter at screene for de ældres faldrisiko, mhp. at målrette videre udredning og forebyggende behandling mod ældre med en høj risiko for at falde. Prædiktionsmodeller bruges til at estimere risikoen for en fremtidig hændelse, men nuværende anbefaling for screening ved faldforebyggelse er ikke baseret på brug af prædiktionsmodeller. Dette er baggrunden for denne afhandling, der består af fire studier:

Første studie skabte et overblik over alle nuværende prædiktionsmodeller for at kunne identificere relevante risikofaktorer til senere anvendelse i udviklingen af to modeller. Andet og tredje studie undersøgte, om det var muligt at teste ældre i deres eget hjem med et testbatteri for faldrisikofaktorer samt validere målemetoder til dette testbatteri. I fjerde studie undersøgtes en gruppe hjemmeboende ældre med førnævnte testbatteri og for efterfølgende at blive fulgt i 12 måneder mhp. at udvikle to prognostiske prædiktionsmodeller for fald.

Det første studie fandt adskillige prædiktionsmodeller til forudsigelse af fald hos hjemmeboende ældre. Dog kunne ingen af disse modeller anbefales til brug i klinisk praksis grundet risiko for bias samt manglende ekstern validering af modellerne. I det fjerde studie blev der udviklet en prædiktionsmodel, med en måleusikkerhed på +/- 1 fald ift. at kunne forudsige antal fald hos den ældre. Derudover blev der udviklet en model der med 61 % sandsynlighed kunne skelne korrekt imellem fremtidige faldere og ikke-faldere. Denne model havde en værdi ift. klinisk praksis. Prædiktorerne inkluderet i modellerne viste sig, i det andet studie, både at være praktisk brugbare og acceptable ift. måling i de ældres egne hjem. Derudover blev der, i det tredje studie, opfundet og valideret en portabel højdemåler for at kunne justere prædiktorernes mål inden inkludering i prædiktionsmodellerne. 

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret finder sted torsdag den 26. august 2021 kl. 14.00 i auditorium A, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital. Forsvaret kan også følges online. Henvendelse til inst.klinisk.phd@dcm.aau.dk. Efterfølgende vil der være reception.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Professor Stig Andersen, MD, PhD, PGCME
    Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
  • Post-doctoral fellow Martin Grønbech Jørgensen, PhD
    Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
  • Clinical professor Jesper Ryg, MD, PhD
    Geriatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital
  • Professor Tahir Masud, MD, PhD
    Department of Healthcare for Older People, Nottingham University Hospitals NHS Trust

Bedømmelsesudvalg

  • Professor Jens Lykkegaard Olesen, MD, PhD (chair)
    Klinisk Institut, Aalborg Universitet
  • Professor Charlotte Suetta MD, PhD, DmSci
    Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
  • Clinical Senior Lecturer James Frith, MB ChB, MRCP, PhD
    Faculty of Medical Sciences, Newcastle University