Grundkursus i fundraising for ph.d.-studerende

Fundraising- og Projektadministrationsenheden afholder et gratis kursus målrettet ph.d.-studerende med fokus på ansøgning og budget samt efterfølgende workshop med fælles sparring på deltagernes eget materiale.

Kurset er en del af et pakkeforløb, der vil blive tilbudt ph.d-studerende, sammen med bl.a. en række hjælpeværktøjer på FUPAs  hjemmeside. Pakken gør deltagerne parate til at søge ekstern finansiering til deres ph.d.-projekt ved primært danske fonde.
 
På kursets første dag vil vi gennemgå de grundlæggende principper og delelementer i en god projektbeskrivelse. Derudover får du en times budget-kursus, så du bliver i stand til at udarbejde et enkelt budget til din ansøgning.  

Workshoppen på dag 2 kræver din aktive deltagelse. Her kigger vi konkret på din projektbeskrivelse, og sammen med de øvrige deltagere på workshoppen vil vi gennemgå hver enkelt deltagers ansøgning med fokus på ansøgningens struktur, sammenhæng og disponering. Derfor er det er krav, at du inden workshoppen fremsender din beskrivelse, som vil blive videreformidlet til de øvrige deltagere, og at du forbereder feedback på de øvrige deltageres materiale.  

Udbytte

Målet med forløbet er, at du efter anden workshop dag skal have et godt udgangspunkt for selvstændigt eller i samarbejde med din vejleder at færdiggøre din ansøgning og søge ekstern finansiering til dit ph.d.-projekt. 

Målgruppe

Workshoppen er for dig, der er kommende eller nuværende ph.d.-studerende, og som skal søge ekstern finansiering til dit projekt.

Forberedelse

Inden første kursusdag skal du i samarbejde med din vejleder el. lign. have afklaret og defineret rammerne for dit projekt, dit finansierings-behov og projektperioden. Inden anden workshop dag skal du fremsende dit bedste bud på et udkast til en 5-siders projektbeskrivelse. Der forventes ikke en 100% færdig ansøgning, men en beskrivelse som de øvrige deltagere kan tage aktivt stilling til. 

Tid

Dag 1:
16 april 2021
10.00 -12.30: Fundraisingkursus
12.30 -13.00: Sandwich og pause
13.00-14.00: Budgetkursus

Dag 2:
18 og 20 maj 2021
9.00 – 12.00: Workshop

Kun deltagere der har fremsendt projektbeskrivelse kan deltage i workshoppen.

Sted

Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg, Lokale 018

Hvis kurset grundet restriktioner ikke kan gennemføres fysisk, afholdes det online. 

Tilmelding

Skriv en mail til Fundraising og projektadministrationsenheden (FUPA):  forskning.fupa@rn.dk

Frist for tilmelding er 12. april 2021.

MAX. to deltagere fra samme afdeling pr. kursus. 

Det er gratis at deltage