Ph.d.-forsvar ved Ida Ehlers Albertsen
Om afhandlingen
Venøs tromboemboli er en almindelig vaskulær sygdom, der rammer millioner af mennesker over hele verden. Venøs tromboemboli omfatter både dyb venetrombose og lungeemboli. En af de største bekymringer relateret til venøs tromboemboli er en langvarig høj risiko for tilbagefald, som er forbundet med høj sygelighed og dødelighed.
Antikoagulerende behandling er yderst effektivt til forebyggelse af gentagen venøs tromboemboli, men indebærer et kompromis, da denne behandling også kan forårsage alvorlig og potentielt livstruende blødning. Den optimale varighed af antikoagulerende behandling er ikke kendt - fortrinsvis på grund af usikkerhed om, hvordan man vurderer den enkelte patients risiko for tilbagefald.
Afhandlingen er baseret på tre registerbaserede studier, der i sidste ende stræber mod en mere informeret navigation i nogle af dilemmaerne ved venøs tromboemboli-behandling og sekundær forebyggelse.
Studie 1 havde til formål at afklare risiko for tilbagefald i henhold til den kategorisering af venøs tromboemboli, som foreslåes i de fleste retningslinjer. I studie 2 blev den traditionelle vilkårlige kategorisering af ‘provokeret’ og ‘uprovokeret’ venøs tromboemboli opgivet, når man udledte og internt validerede kønspecifikke risikoforudsigelsesscores for venøs tromboemboli. Endeligt, for at styrke fokus på adhæsion og optimal behandling, undersøgte studie 3 mulige forudsigere for ikke-påbegyndelse af antikoagulerende behandling efter tilfælde af venøs tromboemboli.
Ph.d.-afhandlingen understreger et fortsat behov for forbedring af venøs tromboemboli-behandling og -håndtering. Afhandlingen præciserer, at venøs tromboemboli er hyppig, og at mange patienter ikke får nogen eller potentielt suboptimal antikoagulerende behandling. Sammen med andre videnskabelige bidrag kan de præsenterede studier muligvis støtte beslutningen om antikoagulerende behandlingsvarighed for de mange patienter.
Tid og sted
Forsvaret afholdes fredag den 24. april kl. 11.00 via Skype for Business. Tilmelding til forsvaret skal se ved at sende en mail til Christina Elmer coel@dcm.aau.dk.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
- Professor, MD, ph.d. Torben Bjerregaard Larsen, Aalborg University.
- Associate Professor, MPH, ph.d. Peter Brønnum Nielsen, Aalborg University.
- Associate Professor, DVM, ph.d. Mette Søgaard, Aalborg University.
- Professor, MD, ph.d. Lars Hvilsted Rasmussen, Aalborg University.
Bedømmelsesudvalg
- Associate Professor Marianne Tang Severinsen, Aalborg University, Denmark.
- Professor Stavros Konstantinides, Johannes Gutenberg University, Mainz, Germany.
- Senior Hospital Physician Morten Lock Hansen, Herlev and Gentofte University, Denmark.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent
Publiceret af
Kommunikationskonsulent