AFLYST: Ph.d.-forsvar ved Anders El-Galaly

PH.D.-FORSVARET ER UDSAT TIL ET SENERE TIDSPUNKT GRUNDET DEN PÅGÅENDE SITUATION VEDR. UDBRUD AF CORONA-VIRUS.

Fredag den 20. marts forsvarer læge ved Ortopædkirurigisk Afdeling, Anders El-Galaly, sin ph.d.-afhandling om betydningen af tidligere knæproblemer i forhold til holdbarheden af totale knæalloplastikker. Ph.d.-forsvaret kan følges på Skype, som konsekvens af den pågående situation omkring COVID-19.

Anders El-GalayEn total knæprotese (TKA) er en succesfuld kirurgisk behandling af degenerative tilstande i knæet, men en reoperation kan være forbundet med kroniske smerter og nedsat funktion af knæet. Dansk Knæalloplastikregister samler klinisk information om knæproteser indsat i Danmark og med udgangspunkt heri, har vi undersøgt tre for-skellige knætilstandes betydning for reoperationsrisikoen af primære TKA.

Knoglebrud i knæet disponerer for senere TKA og derfor undersøgte studie I, hvordan tidligere knoglebrud påvirker risikoen for reoperation af TKA. Studiet konkluderede, at risikoen for reoperation inden for de første 5 år er signifikant højere hos patienter med tidligere knoglebrud i knæet.

Tidlig slidgigt på indersiden af knæet kan behandles med en aksekorrigerende knæoperation, som senere kan konverteres til TKA. Efter justering for forskelle i alder og køn, viste studie II at en aksekorrigeret operation ikke påvirker reoperationsrisikoen af TKA.

Isoleret slidgigt på indersiden af knæet kan også behandles med en halv knæprotese (UKA), hvor kun den syge del af knæet udskiftes. Ved behov, kan UKA senere konverteres til TKA. Studie III viste at overlevelsen af TKA konverteret fra UKA er sammenlignelig med en reopereret TKA.

Studie IV udnyttede en nyere statistik metode til direkte at sammen-ligne betydningen af en aksekorrigerende operation og en UKA for overlevelsen af en senere TKA. Studiet fandt, at UKA mere end fordoblede risikoen for reoperation sammenlignet med en aksekorrigerende knæoperation.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret finder sted fredag den 20. marts kl. 14.00 i Auditorium A, Forskningens Hus. Forsvaret kan følges på Skype ved at ringe ind på 72486@join.rn.dk

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Ass. Professor, MD, PhD, Steen Lund Jensen
    Department of Clinical Medicine, Department of Orthopaedic Surgery, Aalborg University Hospital
  • MD, Andreas Kappel
    Department of Orthopaedic Surgery, Aalborg University Hospital
  • MD, Poul Torben Nielsen
    Department of Orthopaedic Surgery, Aalborg University Hospital

Bedømmelsesudvalg

  • Ass. Professor, MD, PhD, Rasmus Elsøe
    Department of Clinical Medicine, Department of Orthopaedic Surgery, Aalborg University Hospital
  • Professor, MD, PhD, Ove Furnes
    Department of Orthopaedic Surgery, University of Bergen
  • Professor, MD, DMSc, Søren Overgaard
    Department of Orthopaedic Surgery, University of Southern Denmark