Søg netværksmidler til nordisk forskningssamarbejde
Nordisk Samarbejdsnævn for Medicinsk Forskning (NOS-M) er et samarbejdsorgan for de nordiske forskningsråd som finansierer medicinsk forskning. De har netop offentliggjort deres årlige opslag, hvor man kan søge om netværksmidler til at fremme nordisk samarbejde indenfor medicinsk forskning.
Der kan ansøges om maks. NOK 300.000 pr. projekt, som kan bruges til afholdelse af strategiske workshops eller andre netværksaktiviteter som finder sted i løbet af 2020. Der er deadline d. 20 november 2019.
Se hele opslaget her: https://nos-m.org/news/nos-m-strategic-workshops-2019
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til ansøgning og budget, så kontakt forskning.fupa@rn.dk