Nyt opslag fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond opslår 1 milliard kroner til risikovillig forskning. Pengene skal gå til excellente forskningsidéer af højeste internationale kvalitet med potentiale for banebrydende løsninger og langsigtet kapacitetsopbygning af dansk forskning og innovation.

Nu kan forskere i hele landet søge om forskningsmidler til risikovillig forskning for 1 milliard kroner. Danmarks Frie Forskningsfond | Sundhed og Sygdom støtter konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer. Danmarks Frie Forskningsfond | Sundhed og Sygdom(FSS) kan støtte forskere, der arbejder med alle aspekter af grundvidenskabelig, translationel, klinisk og samfundsmedicinsk forskning i relation til menneskers sundhed og sygdom.

DFF’s virkemidler for efteråret 2019 og foråret 2020

Der er blandt andre følgende virkemidler, der udbydes i det aktuelle opslag:

  • DFF-International Postdoc, ansøgningsfrist 5. november 2019 kl. 12:00 og 26. marts 2020 kl. 12:00
  • Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, ansøgningsfrist 26. marts 2020 kl. 12:00
  • DFF-Forskningsprojekt 1, ansøgningsfrist 1. oktober 2019 kl. 12:00. 
  • DFF-Forskningsprojekt 2, ansøgningsfrist 1. oktober 2019 kl. 12:00
  • Delestillinger | Sundhed og Sygdom, ansøgningsfrist 1. oktober 2019 kl. 12:00
  • Skolarstipendier | Sundhed og Sygdom, ansøgningsfrist 1. oktober 2019 kl. 12:00 og 26. marts 2020 kl. 12:00

Ansøgningsprocedure 

For at øge sandsynligheden for at modtage bevillinger fra DFF, er det blevet besluttet at alle regionale ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt 1 og 2, Delestillinger og Skolarstipendier skal udarbejdes i samarbejde med FUPA, og at ansøgningerne skal godkendes af forskningsledelsen. Derfor skal advisering om ønske om at søge samt udkast til ansøgning indsendes til FUPA på: Forskning.fupa@rn.dk, senest den 31. august 2019.

Informationsmøder

DFF’s sekretariat afholder informationsmøder om de administrative procedurer og processer i forbindelse med opslaget for E2019 og F2020. Alle interesserede er velkomne til møderne, som bliver afholdt i august 2018. Informationsmødet i Aalborg vil blive afholdt den 21. august. Du kan finde nærmere oplysninger om informationsmøderne på www.dff.dk/aktuelt

Læs mere

Du kan læse mere om opslaget fra Danmarks Frie Forskningsfond her samt læse opslaget i dets helhed.