Grundkursus i fundraising for ph.d.-studerende
Kurset er en del af pakkeforløb, der tilbydes ph.d.-studerende sammen med bl.a. en række hjælpeværktøjer på FUPA's hjemmeside. Pakken gør deltagerne parate til at søge ekstern finansiering til deres ph.d.-projekt ved primært danske fonde.
På kursets første dag vil vi gennemgå de grundlæggende principper og delelementer i en god projektbeskrivelse. Derudover får du en times budget-kursus, så du bliver i stand til at udarbejde et enkelt budget til din ansøgning.
Workshoppen på dag 2 kræver din aktive deltagelse. Her kigger vi konkret på din projektbeskrivelse, og sammen med de øvrige deltagere på workshoppen vil vi gennemgå hver enkelt deltagers ansøgning med fokus på ansøgningens struktur, sammenhæng og disponering. Derfor er det er krav, at du inden workshoppen fremsender din beskrivelse, som vil blive videreformidlet til de øvrige deltagere, og at du forbereder feedback på de øvrige deltageres materiale.
Udbytte
Målet med forløbet er, at du efter anden workshopdag skal have et godt udgangspunkt for selvstændigt eller i samarbejde med din vejleder at færdiggøre din ansøgning og søge ekstern finansiering til dit ph.d.-projekt.
Målgruppe
Workshoppen er for dig, der er kommende eller nuværende ph.d.-studerende, og som skal søge ekstern finansiering til dit projekt.
Forberedelse
Inden første kursusdag skal du i samarbejde med din vejleder eller lignende have afklaret og defineret rammerne for dit projekt, dit finansieringsbehov og projektperioden.
Inden workshopdagen skal du fremsende dit bedste bud på et udkast til en 5-siders projektbeskrivelse. Der forventes ikke en 100% færdig ansøgning, men en beskrivelse, som de øvrige deltagere kan tage aktivt stilling til. Ansøgningen sendes til forskning.fupa@rn.dk senest tirsdag d. 30 april.
Tid og sted
Dag 1 - 2. april 2019
Fundraisingkursus:
9.00 -12.30
Sandwich og pause:
12.30 -13.00
Budgetkursus:
13.00-14.00
MAX 12 deltager
Dag 2 - 7. maj ELLER 9. maj 2019 (evt. d. 10. maj i tilfælde af at vi skal have 3 workshopdage)
Workshop:
9.00 – 12.00
MAX 4 deltagere pr. dag
Kun deltagere der har fremsendt projektbeskrivelse kan deltage på dag 2.
Kurset holdes i Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, Aalborg, Lokale 018
Tilmelding
For at tilmelde dig kurset, skal du sende en mail til Fundraising og Projektadministration (FUPA): forskning.fupa@rn.dk senest søndag d. 24. marts. Tilmelding foregår efter først til mølle princippet.