Støtte til 11 sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Speciallæge Heinrich Kopps Legat har siden 1985 årligt støttet lægevidenskabelige forskningsprojekter i Aalborg og har siden begyndelsen uddelt i alt ca. 4 mio. kr.
Legatet har for 2018 uddelt forskningsstøtte til 11 projekter for i alt 275.000 kr. Stinne og Martinus Sørensens fond har bidraget med 50.000 kr. til forskningsprojekterne. 

Forskningsprojekterne spænder vidt inden for det lægevidenskabelige område og ansøgerne kommer fra mange specialer på Aalborg Universitetshospital samt Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige fakultet. 

Følgende læger, studerende og andre forskere inden for lægevidenskaben har modtaget støtte fra legatet: Klinisk assistent, M.DBahram Hashemi:

  • Azathioprinmetabolitter og TPMT aktivitetsbestemmelse i Azathioprin-behandlede vaskulit-patienter; Relation til T-celle funktion. 

  • Reservelæge Elena Crescioli: Does Bispectral index improve surgical conditions during fast track gynecologic benign laparoscopies? 

  • Læge, ph.d.-studerende Hanne Due Rasmussen: Undersøgelse af vincristin-induceret neuropati i diffust storcellet B-celle lymfom. 

  • Speciallæge, ph.d.-studerende Henriette Strøm Kahr: Venøse tromboemboliske komplikationer hos patienter med æggestokkræft sammenlignet med patienter med godartede svulster i æggestokkene. 

  • Læge, ph.d. Inge Lise Gade: Ny metode til diagnostik af lungeemboli; konsolidering af biomarkører i et klinisk studie. 

  • Læge, ph.d.-studerende Jeannette Sønderlyng Springer: Langtidsfølger efter blodprop i hjernen hos danske børn og unge. 

  • Uddannelsesansvarlig Overlæge, Klinisk Lektor, MPH Lia Mendes Pedersen: Cannabis i graviditeten - giver det anledning til dårligere kognitiv funktion hos barnet? 

  • Speciallæge, ph.d.-studerende Peter Heide Pedersen: Evaluation of organ dose and effective dose with the O-arm and the EOS in spine surgery. Evaluation of relative risk of radiation induced cancer. 

  • Læge, ph.d.-studerende Sabrina Just Kousgaard: Betydning af tarmens mikrobiota for effekten af fæcestransplantation. 

  • Læge, dr.med. Søren Naaby Hansen: Characterization of extracellular vesicles role in The regulation of depression-associated inflammation. 

  • Cand.med.vet. ph.d. Thomas Dahl Nissen: Tapentadol og oxycodons effekter på det humane smertenetværk.