Ph.d.-forsvar ved læge Anne N. Lasota
Perifer arteriel sygdom (PAD) er en åreforkalkningssygdom som påvirker pulsårer i benene og kan medføre gangbegrænsninger hos patienterne, smerter i hvile samt sårdannelse, som kan ende med amputation, hvis ikke der foretages en karkirurgisk intervention.
Tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem marine n-3 poly-umættede fedtsyrer (PUFAs) fra fisk og koronar hjertesygdom og slagtil-fælde. Imidlertid er evidensen for en sammenhæng mellem indtag af marine n-3 PUFAs og risiko for PAD beskeden. Formålet med denne afhandling var, at undersøge sammenhængen mellem fiskeindtag, marine n-3 PUFAs og risikoen for forekomst af PAD. Hypotesen var, at et højt indtag af fisk og et højt indhold af n-3 fedtsyrer i fedtvæv var associeret med en lavere risiko for PAD.
Data var baseret på den danske befolkningsundersøgelse ”Kost, kræft og helbred”. Studiet blev etableret i 1993-1997, hvor 57.053 personer blev in-kluderet. Ved indgangen i studiet udfyldte deltagerne detaljerede livsstilsoplysninger og et valideret kostspørgeskema. For at sikre styrken af vores dataoplysninger, validerede vi alle diagnoserne for PAD i det danske Landspatientregister (studie 1). Vi undersøgte vor hypotese ved hjælp af to studier. Først et case-kohorte studie, hvor vi brugte fedtvævsprøver taget ved studiestart som en biomarkør, der repræsenterede deltagernes fiskeindtag og endogene eksponering for marine n-3 PUFAs de forudgående 1-2 år. Studiet undersøgte sammenhængen mellem indholdet af marine n-PUFAs i fedtvæv og risikoen for at udvikle PAD (studie 2). Efterfølgende undersøgte vi sammenhængen mellem substitution af fjerkræ eller rødt kød med fisk og risikoen for at udvikle PAD (studie 3).
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret finder sted Fredag den 14. december 2018 kl. 13 i auditoriet, Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, Aalborg Universitetshospital. Alle interesserede er velkomne.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
Marie-Louise Moes Grønholdt, MD, PhD, DMScDepartment of Clinical Medicine, Aalborg University
Professor Erik Berg Schmidt, MD, DMSc, FESC
Department of Cardiology, Aalborg University Hospital
AF Study Group, Aalborg University HospitalDepartment of Clinical Medicine, Aalborg University
Professor Kim Overvad, MD, PhD
Department of Public Health, Aarhus University
Department of Cardiology, Aalborg University Hospital
Bedømmelsesudvalg
Professor MD, PhD, Kirsten Fonager (chairman)
Department of Social Medicine, Aalborg University Hospital.
Department of Clinical Medicine, Aalborg Universi-ty, DK.
Professor MD, PhD, Kim Christian Houlind,
Department of Vascular Surgery, Kolding Hospital and University of Southern Denmark, DK.
Professor of Nutritional Metabolism, Bruce Griffin BSc, PhD, RNutr.
Department of Nutritional Sciences, Faculty of Health & Medical Sciences, University of Surrey, UK.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent