Fonde med ansøgningsfrist november 2018 til januar 2019

Fundraising- og projektadministrationsenheden (FUPA) har samlet en oversigt over fonde med ansøgningsfrist i november 2018 til januar 2019. Læs om hvad fondene støtter og find link til de aktuelle opslag her.  Ønsker du hjælp og sparring til din ansøgning, så kontakt FUPA på forskning.fupa@rn.dk.

November

Gigtforeningen

Gigtforeningen støtter gennemførlig forskning af høj kvalitet, som vil gavne mennesker med gigt på kortere eller længere sigt ved, at bidrage til bedre forebyggelse, diagnosticering og behandling. Alle former for forskning støttes, inkl. basal-, translationel- og klinisk forskning. Gigtforeningen støtter desuden forskning, der har som mål at beskrive sygdomsmekanismer, sygdomsforløb, funktion og træning, diagnostik, opfølgning og prognoser samt behandling. Der kan til ansøgningsfristen den 1. november 2018 ansøges om:

  • Projektstøtte til driftsudgifter og lønmidler til teknisk assistance samt
  • Forskningsstøtte til 1-2 originale forskningsprojekter ”Én million kroner til originale forskningsidéer”.

Læs mere her: https://www.gigtforeningen.dk/for-forskere/soeg-om-stoette-til-forskning/

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden yder støtte til forskning af højeste internationale kvalitet, primært inden for sund-hedsvidenskab og biomedicin. Naturvidenskabelige projekter med et klart sundhedsvidenskabeligt sigte og forskningsindhold hører ind under denne kategori. Der er flere opslag med frist 13. novem-ber 2018 kl. 13.00. De er følgende:

  • Lundbeckfonden postdoc i Danmark
  • Lundbeckfonden International Postdoc
  • Lundbeckfonden & NIH BRAIN Initiative

Læs mere her: https://www.lundbeckfonden.com/uddelinger/for-ansoegere/det-kan-du-soege/

Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse har tre opslag med ansøgningsfrist den 15. november 2018. Det drejer sig om følgende:

  • Længerevarende udlandsophold eksl. løn: Der ydes støtte til studieophold, der er knyttet til gennemførelse af kræftforskningsprojekter. Der kan søges støtte til rejse-, fragt-, sygeforsik-rings- og andre merudgifter.
  • Kortvarige rejser under en måned: Der kan ansøges om støtte til rejse og ophold i udlandet i forbindelse med arbejde evt. samarbejde op til 1 måneds varighed samt mødedeltagelse, hvor ansøger skal fremlægge sine forskningsresultater via foredrag eller poster.
  • Skolarstipendier: Naturvidenskabs- og medicinstuderende kan ansøge om skolarstipendier til udførelse af et kræftforskningsprojekt i en periode, der vil forlænge studietiden udover den normerede tid. Stipendiet er på 10.000 kr. pr. måned, dvs. 120.000 kr. for et år. Det er ikke muligt at få tildelt skolarstipendium for mere end ét år. 

Læs mere her: https://www.cancer.dk/forskning/stoette-til-forskning/til-ansoegere/eksperimentel-klinisk-og-epidemiologisk-kraeftforskning/

Reservelægefonden ved Aalborg Universitetshospital

Der vil fortrinsvis blive bevilget tilskud til rejseudgifter til ikke-vikaransatte reservelæger i forbindelse med deres dokumenterede videnskabelige aktiviteter. Ansøger skal være ansat i en af de somatiske klinikker ved Aalborg Universitetshospital. Der er ansøgningsfrist den 15. november 2018.

Læs mere her: http://www.aalborguh.rn.dk/forskning/faa-stoette-til-din-forskning/fundraising-og-projektadministration/reservelaegefonden-ved-aalborg-universitetshospital.

 

December

 

TrygFonden

Landsdækkende ansøgninger
TrygFonden støtter forskningsprojekter af høj videnskabelig kvalitet inden for TrygFondens 11 fokusområder. Fonden lægger først og fremmest vægt på, om ansøgningen falder inden for strategien og fondens tre kerneområder: sikkerhed, sundhed og trivsel. Fonden lægger vægt på, at idéen har potentiale til at fortsætte og blive indlejret i samfundet, når projektet ophører. Forskningsprojekter skal opfylde følgende kriterier: 1. have høj videnskabelig kvalitet på internationalt plan, bedømt gen-nem peer review efter gængse videnskabelige kriterier, 2. være anvendelsesorienteret og med et praktisk sigte og 3. være fremtidssikret i den forstand, at projektet inkluderer velunderbyggede overvejelser af, hvordan de nye forskningsresultater bliver forankret hos relevante institutioner og personer. Der er ansøgningsfrist for landsdækkende ansøgninger den 1. december 2018 kl. 12.00.

Læs mere her: www.trygfonden.dk

Lundbeckfonden
Lundbeckfonden yder støtte til forskning af højeste internationale kvalitet, primært inden for sund-hedsvidenskab og biomedicin. Naturvidenskabelige projekter med et klart sundhedsvidenskabeligt sigte og forskningsindhold hører ind under denne kategori. Der er frist den i 21. december 2018 for følgende opslag:

  • Lundbeckfonden Fellow

Læs mere her: https://www.lundbeckfonden.com/uddelinger/for-ansoegere/det-kan-du-soege/

Colitis-Crohn Foreningen

Colitis-Crohn Foreningen uddeler midler til støtte for specifikke forskningsprojekter inden for syg-dommene colitis ulcerosa, Crohns sygdom og irritabel tyktarm (IBS). Der er frist den 31. december 2018.

Læs mere her: https://ccf.dk/information/forskning

Januar

 

Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fondens uddelinger går primært til at støtte forskning inden for biomedicin, bioteknologi, almen medicin, sygepleje og kunsthistorie ved offentlige vidensinstitutioner. I januar måned har fonden følgende relevante opslag:

  • Tandemprogrammet – Translationelt forskningssamarbejde mellem basale og kliniske forskere. Programmet har til mål at styrke og støtte dansk translationelt sundhedsforskning af høj international kvalitet. Der udbydes i alt 15. mio. il i alt fire 4 årige projekter. Ansøgninger fra ph.d.-studerende og post. Doc. modtages ikke. Der er frist den 8. januar 2019 kl. 14.00.
    Læs mere her: http://novonordiskfonden.dk/da/content/tandemprogrammet-translationelt-forskningssamarbejde-mellem-basale-og-kliniske-forskere
  • Forskningsstipendier i almen medicin
    Formålet er at stimulere praktiserende læger til at gøre forskning inden for almen praksis og familiemedicin. Stipendiet uddeles udelukkende til læger indenfor almen medicin. Der udde-les i alt to stipendier af 1.6 mio. Der er frist den 10. januar 2019 kl. 14.00.
    Læs mere her: http://novonordiskfonden.dk/da/content/forskningsstipendier-i-almen-medicin
  • Excellensprojekt for yngre forskere inden for Endokrinologi og Metabolisme – Norden.
    Formålet er at støtte excellente forskningsprojekter for yngre forskere inden for basal, trans-lationel og/eller klinisk endokrinologisk- og/eller metabolismeforskning. Novo Nordisk Fon-dens excellensprojekt 2018 omfatter op til fire 5-årige projekter. Der er frist den 30. januar 2019 kl. 14.00.

Læs mere her: http://novonordiskfonden.dk/da/content/excellensprojekt-yngre-forskere-inden-endokrinologi-og-metabolisme-norden

Helsefonden

Fonden støtter forskning indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Fonden støt-ter fortrinsvis forskning, der ligger i krydsfeltet mellem sundhed og samfund. Det vægtes, at projek-tet også har et samfundsvidenskabeligt, samfundsøkonomisk eller sundhedsøkonomisk aspekt. Fonden støtter primært lønudgifter bl.a. i forbindelse med ph.d. -projekter. Ansøgninger under 50.000 kr. behandles ikke. Der er ansøgningsfrist den 15. januar 2019.

Læs mere her: http://www.helsefonden.dk/pages.asp?id=33

P. Carl Petersens Fond

Fonden udbyder en række stipendier som forventes fordelt som følger: 1) Kandidatstipendier og Introduktionsstipendier, Ansøgere skal have bestået kandidateksamen, fortrinsvist efter en lægevi-denskabelig uddannelse og stipendierne bevilliges for ét år. 2) Scholarstipendier, der er bestemt for lægestuderende, der - under vejledning og på fuld tid - ønsker at arbejde med en videnskabelig opgave. Der er ansøgningsfrist den 31. januar 2019.

Læs mere her: http://www.pcarlp-fond.dk/aktuelle-retningslinier.html