Ph.d.-forsvar ved Birgitte Tørring

Fredag den 7. september forsvarer sygeplejerske, MHH Birgitte Tørring sin ph.d.-afhandling om kommunikation og relationer i operationsteams.

Sundhedsprofessionelle i tværfaglige operationsteams er stærkt indbyrdes af-hængige. Det er derfor af afgørende betydning for kvaliteten af den udførte pleje og behandling, at samarbejdet er velfungerende. I dag er de fleste operations-team ad hoc-teams. Denne flydende teamstruktur udfordrer den adaptive kapa-citet og den interpersonelle interaktion, hvilket fremhæver behov for at forstå de interpersonelle dynamikker mere dybtgående.

Formålet med studiet var at skabe ny viden om, hvordan kommunikation og relationer praktiseres i operationsteam i forskellige kontekster. Endvidere at fremsætte anbefalinger til hvordan kvaliteten af det tværfaglige samarbejde og sikkerhedskulturen i disse teams kan styrkes i fremtiden.

I et mixed methods studie med et flerfaset design blev teori om relationel koor-dinering (RK) anvendt som referenceramme. Kommunikation og relationer i operationsteam blev undersøgt gennem deltagerobservation og interview i or-topædkirurgiske afdelinger (FASE I). Anvendelse af RK som forandringsværktøj blev beskrevet og evalueret ved at følge en interventionsproces i en operations-afdeling (FASE II). Ændringer i det tværfaglige samarbejde blev vurderet ud fra måling af RK og sikkerhedskultur via survey (FASE III). Resultaterne fra disse faser blev integreret i narrative diskussioner og joint displays (FASE IV).

Sundhedsprofessionelle i operationsteam viste sig at praktisere forskellige kom-munikations- og relationsmønstre, og samarbejdsrelationer mellem kirurger og sygeplejersker viste sig at være asymmetriske. I første omgang medførte for-andringsprocessen væsentlige ændringer. På længere sigt var den erhvervede styrkelse af det tværfaglige samarbejde vanskelig at fastholde. Afhandlingen tilbyder anbefalinger til, hvordan man forbedrer og opretholder kvaliteten af samarbejde og sikkerhedskultur i fremtidige operationsteam.

Tid og sted

Forsvaret finder sted fredag den 7. september kl. 13.00 i Auditoriet – Lokale 1.1.99 på Professionshøjskolen UCN, Mylius Erichsens vej 137, 9210 Aalborg SØ. Alle er velkomne. Efter forsvaret afholdes en reception. Af hensyn til antallet bedes du tilmelde dig senest 5.september til Mette Frænde Andersen på mta@ucn.dk.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

 

Vejledere

  • Professor Erik Elgaard Sørensen, Department of Clinical Medicine, Aalborg University & Clinical Nursing Research Unit, Aalborg University Hospital
  • Professor Bodil Steen Rasmussen, Department of Clinical Medicine, Aalborg University & Department of Anesthesiology, Aalborg University Hospital
  • Associate Professor Mogens Berg Laursen, Department of Clinical Medicine, Aalborg University & Department of Orthopedic, Aalborg University Hospital
  • Professor Jody Hoffer Gittell, The Heller School for Social Policy and Management, Brandeis University

Bedømmelsesudvalg

  • Associated Professor Ninna Meier (Chairman), Department of Sociology and Social Work, Aalborg University
  • Professor Ragnhild Kvälshaugen, Department of Strategy, BI Norvegian Business School
  • Associate Professor Mari Holen, Department of People and Technology, Roskilde University