Nyt opslag fra Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond opslår 1 milliard kroner til fri forskning. Pengene uddeles til excellent forskning, der udfolder originale forskningsidéer af højeste internationale kvalitet med potentiale for ny videnskabelig erkendelse og et stort samfundsperspektiv. Fonden vil i forlængelse af ny strategi øge risikovillighed i investeringerne.
DFF støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. Danmarks Frie Forskningsfond | Sundhed og Sygdom(FSS) kan støtte forskere, der arbejder med alle aspekter af grundvidenskabelig, translationel, klinisk og samfundsmedicinsk forskning i relation til menneskers sundhed og sygdom.
Virkemidler for efteråret 2018 og foråret 2019
Der er blandt andre følgende virkemidler, der udbydes i det aktuelle opslag:
- DFF-International Postdoc, ansøgningsfrist 1. november 2018 kl. 12:00 og 9. april 2019 kl. 12:00
- Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, ansøgningsfrist 9. april 2019 kl. 12:00
- DFF-Forskningsprojekt 1, ansøgningsfrist 2. oktober 2018 kl. 12:00.
- DFF-Forskningsprojekt 2, ansøgningsfrist 2. oktober 2018 kl. 12:00
- Delestillinger | Sundhed og Sygdom, ansøgningsfrist 2. oktober 2018 kl. 12:00
- Skolarstipendier | Sundhed og Sygdom, ansøgningsfrist 2. oktober 2018 kl. 12:00 og 9. april 2019 kl. 12:00
Bemærk at beløbsgrænserne for flere af virkemidlerne er hævet ift. tidligere opslag. Det vil sige, at det nu er muligt at søge op til kr. 2 mio. ekskl. overhead ved DFF-projekt 1, og op til kr. 4,3 mio. ved DFF-projekt 2 samt Sapere Aude.
Informationsmøder
DFF’s sekretariat afholder informationsmøder om de administrative procedurer og processer i forbindelse med opslaget for E2018 og F2019. Alle interesserede er velkomne til møderne, som bliver afholdt i august 2018. Informationsmødet i Aalborg vil blive afholdt den 23. august. Du kan finde nærmere oplysninger om informationsmøderne på www.dff.dk/aktuelt
Læs mere
Du kan læse mere om opslaget fra Danmarks Frie Forskningsfond her, samt læse opslaget i sin helhed.
Vær opmærksom på, at DFF’s elektroniske ansøgningssystem e-grant er lukket ned i perioden 9. juli – 1. august 2018 pga. opgradering.