"Do no harm" - Foredrag ved Henry Marsh
Den engelske neurokirurg Henry Marsh har i flere bøger og tv-programmer medrivende fortalt om de udfordringer og vilkår, han har arbejdet under i det engelske hospitalssystem og som gæsteprofessor i Ukraine lige efter murens fald.
Hør ham fortælle om, hvorledes man gennem et langt arbejdsliv håndterer kravet om ufejlbarlighed og perfektion, og hvordan lever man med konsekvenserne når det går galt?
Professor Henry Marsh, CBE, FRCS, er født i 1950 og stadig aktiv ved St. George’s Hospital i London. Han læste oprindeligt politik, filosofi og økonomi ved Oxford Universitet, inden han med udmærkelse tog sin medicineksamen fra Royal Free Medical School. Henry Marsh er ikke kun kendt som en dygtig kliniker, men har også i mange år deltaget aktivt i uddannelsen af yngre neurokirurger og den offentlige debat om det engelske hospitalsvæsen.
Foredraget er på engelsk og foregår torsdag den 31. maj. Kl. 15.30-17.00 i Medicinerhusets Auditorium. Der vil efterfølgende være mulighed for bogsignering.
Foredraget af arrangeret af Neurokirurgisk Afdeling og professor Carsten Reidies Bjarkam.
Tilmelding
Det er nødvendigt at tilmelde sig foredraget, da antallet af pladser er begrænset.
Tilmelding skal ske via formular, som du finder på hospitalets personalenet (lukket for ekstern adgang)Carsten Reidies Bjarkam
Professor, overlæge