Tiltrædelsesforelæsning ved Sam Riahi
Forelæsningen har titlen "Den lange vej fra P til P - Udvikling af elektrofysiologien i Aalborg" og afholdes i Medicinerhusets auditorium. Alle er velkomne.
Sam Riahi er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1994. Speciallæge i intern medicin (2003) og i kardiologi (2005). Siden 2007 har Sam Riahi været ansat som specialeansvarlig overlæge i kardiologisk speciale, hvor han sammen med en dedikeret gruppe læger og sygeplejersker har etableret og videreudviklet behandling af patienter med hjerterytmeforstyrrelser.
Forskningskarrieren blev påbegyndt allerede under medicinstudiet. Sam har været vejleder for adskillige ph.d.-studerende, yngre læger og studerende og har været klinisk lektor siden 2011.
Hovedlinjen i hans forskning har været klinisk relevant forskning inden for hjerterytmeforstyrrelser, i særdeleshed atrieflimren. Side 2009 har han været medlem af AF Study Group – en forskningsgruppe, der arbejder for at forebygge og forbedre behandlingen af atrieflimren, og som har tilvejebragt store forskningsbevillinger fra blandt andet Det Strategiske Forskningsråd og det Obelske familiefond.
Området, som Sam Riahi nu er leder af, er en af hospitalets spydspidsfunktioner. Målet er fortsat fokus på forskning inden for elektrofysiologi, etablering af forskningssamarbejde med de tekniske fakulteter på Aalborg Universitet og positionering af Aalborg Universitetshospital både nationalt og internationalt.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent
Publiceret af
Kommunikationskonsulent