Søg støtte til forskning i personlig medicin

Der er i foråret to europæiske puljer til forskning inden for personlig medicin. Puljerne lyder på i alt 42 mio. Euro.

ERA-Net PerMed on Personalised Medicine

ERA PerMed udbyder i alt 27 mio. Euro til forskning inden for personlig medicin (PM). For at harmonisere nationale forskningsstrategier, fremme ekspertise, styrke de europæiske aktørers konkurrenceevne i PM og styrke det europæiske samarbejde med tredjelande, er der aftalt at lancere den første fælles tværnationale opfordring til samarbejde om innovative forskningsprojekter inden for personlig medicin. ERA PerMed støttes af 31 partnere i 22 lande og er medfinansieret af Europa Kommissionen. Bemærk at ansøgninger skal være tværnational og involvere mindst tre partnere fra forskellige lande.         

Ansøgningsfrist for pre-proposals er den 10. april 2018 kl. 17.00

Læs mere her: https://innovationsfonden.dk/da/soegemulighed/pre-announcement-era-permed-personalised-medicine

Nordic Call on Personalised Medicine (NordicPermed)

Der udbydes i alt 15 mio. Eurotil nordiske projekter inden for personlig medicin. Projekterne skal have til formål at bidrage til implementering af personlig medicin i sundhedsvæsenet. Og skal bygge på styrker og synergier i de nordiske lande. Bemærk at ansøgninger skal være tværnational og involvere mindst tre partnere fra nordiske lande, eller to nordiske og et land udenfor norden. 

Ansøgningsfristen ventes annonceret i marts.

Læs mere her: https://innovationsfonden.dk/da/soegemulighed/nordic-call-personalised-medicine-nordicpermed