Få økonomisk støtte til at forberede din EU-ansøgning

Offentlige og private forskningsinstitutioner kan igen i år søge tilskud fra EUopSTART. Ordningen tilbyder at dække halvdelen af udgifterne forbundet med at søge funding til europæisk forskning og innovation. Der er tre ansøgningsrunder i 2018.

Tilskud fra EUopSTART kan anvendes til at dække op til halvdelen af de omkostninger, der er forbundet med at udarbejde ansøgninger til Horizon 2020 og andre europæiske forsknings- og innovationsprogrammer. Det kan for eksempel være udgifter til løn, rejser, møder etc.

Du kan søge tilskud til at udarbejde ansøgninger til opslag i Horizon 2020's arbejdsprogrammer for 2018 og 2019.

EUopSTART kan søges af virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner som universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, hospitaler, kommuner og regioner. 

Ansøgningsfrister

De tre ansøgningsrunder til EUopSTART i 2018 er:

  • 26. februar
  • 22. maj
  • 8. oktober

Alle tre dage lukkes for ansøgninger kl. 12.00.

Ansøgningsportalen e-grant vil være åben indtil den 8. oktober 2018. I denne periode kan der løbende indsendes ansøgninger. Styrelsen for Forskning og Innovation behandler ansøgninger tre gange om året og ansøgere får svar 25 arbejdsdage efter ansøgningsfristen.

Læs mere