Ph.d.-forsvar ved Christian Kruse
Knogleskørhed er en folkesygdom med omtrent 5-600.000 ramte danskere og en livstidsrisiko for hoftebrud på 18% blandt danske kvinder.
I den forbindelse er saltbalanceforstyrrelsen hyponatriæmi væsentlig, da den er associeret med forværret gangfunktion og dermed øget risiko for fald og knoglebrud. I de senere år er hyponatriæmi ligeledes vist at forårsage knoglenedbrydning i rotteforsøg.
Hyponatriæmi ses som en hyppig bivirkning til vanddrivende medicin af typen thiazid. Thiazid frembringer dog et paradoks, da medicinen samtidig er associeret med lavere risiko for knoglebrud i befolkningsundersøgelser, trods den forøgede risiko for hyponatriæmi.
I ph.d.-afhandlingen undersøges de indbyrdes forbindelser mellem thiazid-medicin, hyponatriæmi og knogleskørhed. Ved brug af regionale og nationale danske patientdata undersøges en mulig association mellem hyponatriæmi og osteoporose hos kvinder, ligesom gunstige og ugunstige mønstre for udskrivelse af thiazid-medicin møntet på fremtidig frakturundersøgelse nuanceres. Eksisterende studier af thiazids indflydelse på knogleskørhed undersøges som en meta-analyse, og hyponatriæmis rolle i patientindlæggelser og mænds helbred undersøges tillige.
Resultaterne viser en association mellem hyponatriæmi og osteoporose i alle regioner af hoften og en mulig beskyttende rolle for thiazid-medicin ved længere tids forbrug. Thiazid findes at have nærsignifikant beskyttende effekt på knogletæthed i eksisterende kliniske studier.
Tid og sted
Den 1 december 2017, kl. 14.00 - 17.00
Auditoriet, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital
Sdr. Skovvej 15, Aalborg
Vejledere og bedømmere
Vejledere:
Peter Vestergaard
Lærestolsprofessor, overlæge, ph.d., dr.med.
Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Pia Eiken
Klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d.
Nordsjællands Hospital - Hillerød
Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Bedømmere:
Sten Rasmussen
Klinisk lektor, overlæge, ph.d.
Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Jens-Erik Beck Jensen
Overlæge, ph.d.
Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Andrea LaCroix
Professor, BSN, PhD, MPH
University of California, San Diego
Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme
Reservelæge
Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme
Reservelæge