Webinar om rollen som H2020-evaluator

Den 21. juni afholder styrelsen for Forskning og Uddannelse et halv-times webinar om rollen som H2020-evaluator. Deltagelse er gratis.

Ved at blive en del af Europakommissionens evaluatorkorps giver man sig selv mulighed for at blive kontinuerligt opdateret på de allernyeste tendenser indenfor eget fagområde, samt opdyrke et europæisk netværk af ligesindede eksperter. Samtidig vil rollen som evaluator (”maskinrummet” i H2020) – uden tvivl give et indgående, praktisk kendskab til, hvordan en succesfuld ansøgning skrues sammen.

På ½ time gennemgås hvilken tid og ressourcer, der skal investeres - og ikke mindst, hvilket konkret udbytte evaluatorer får igennem arbejdet som evaluator på Horizon2020-ansøgninger. Derudover vil der på webinaret også være hands-on erfaring at hente fra en nuværende dansk evaluator samt konkret information om, hvordan man tilmelder sig som evaluator.

Webinaret tager udgangspunkt i nogle af de foreløbige konklusioner på en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af danske H2020-evaluatorer, der er i færd med at blive udarbejdet af KU og Styrelsen for Forskning og Uddannelse, og peger på hvorfor det er værdifuldt for danske forskere og erhvervsfolk at blive en del af EU's evaluatorkorps. 

Tilmelding

Tilmeld dig webinaret her

Tid og sted

21. juni 2017 fra 14.00 til 14.30

Dagen før udsendes et link til webinaret til alle tilmeldte.

Kan du ikke deltage på dagen, har du efterfølgende mulighed for at finde præsentation og optagelse på www.ufm.dk/h2020/webinar .