Formidl din forskning til videbegærlige borgere

Du inviteres til at deltage i Bestil en Forsker 2017, som forløber i uge 17, fra 24. april til 30. april. Bestil en Forsker er en del af Forskningens Døgn, som er et initiativ under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Bestil en Forsker er en landsdækkende ordning, der hvert år formidler forskning til rigtig mange nysgerrige og videbegærlige danskere. Ordningen er gratis og giver alle mulighed for at få besøg af en forsker i løbet af den uge, Forskningens Døgn løber af stablen. Bestil en Forsker er nemt og enkelt og skaber dialog mellem forskere og borgere. 

Alle forskere kan tilmelde et foredrag, hvad enten du er ph.d.-studerende, kandidat, der er ansat som videnskabelig assistent eller  ansat i en offentlig eller privat virksomhed med forskning som en af dine primære opgaver. 

Hvem kan bestille en forsker?

Bestillerne er privatpersoner, biblioteker, foreninger, skoler, virksomheder, kommuner m.v., der kan samle et publikum på mindst 20 personer. Rekvirenterne stiller lokaler til rådighed. Du aftaler selv detaljerne med rekvirenten, når sekretariatet har formidlet kontakten mellem jer.

Hvordan tilmelder du dig?

Der er åbent for tilmelding af foredrag nu og frem til den 24. februar 2017. Du kan tilmelde dig her: http://forsk.dk/add_lecture_form

Tilbud om formidlingsworkshop hos Videnskab.dk

I år er det Videnskab.dk der varetager sekretariatsfunktionen for Bestil en forsker-initiativet. Når du har tilmeldt dig Bestil en Forsker-ordningen, vil du blive inviteret til at deltage i en formidlingsworkshop. Der afholdes to workshops – en i København og en i Aarhus. Workshoppen sætter fokus på forskningsformidling, ud over en masse gode råd og formidlingsredskaber, vil du også få anledning til at finpudse dit foredrag.

Kontakt gerne Kommunikation

Hvis du stiller op til Bestil en Forsker, må du meget gerne orientere Kommunikation på Aalborg UH:

Maria Lundtoft Svendsen eller Peter Friis Jeppesen
Kommunikationskonsulenter
Tlf.: 976 66254 / 976 66255
E-mail: malusv@rn.dk / pfjrn@dk

Her kan du bl.a. få hjælp til at markedsføre dit foredrag.