Sygeplejersker vil gerne forske
Sygeplejersker har en grundlæggende interesse i forskning og er motiverede for at forske i klinisk sygepleje. Men kun få sygeplejersker anvender forskning i den kliniske praksis, Det viser et nyt forskningsprojekt fra Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Men forskningsprojektet dokumenterer, at der blandt sygeplejersker er et stort uudnyttet potentiale for at inddrage dem i forskning i den kliniske praksis: Ni ud af 10 udtrykker interesse og motivation for at deltage i forskningsprojekter, men kun lidt flere end hver fjerde sygeplejerske er reelt inddraget i forskning.Undersøgelsen, der er gennemført af Kathrine Hoffmann Kusk, videnskabelig assistent, cand.scient.soc., Charlotte D. Bjørnes , sygeplejerske, cand.cur., ph.d., postdoc. samt Erik Elgaard Sørensen, cand.cur., ph.d., professor i klinisk sygepleje, er publiceret af Dansk Sygeplejeråd - Fag & Forskning og kan læses her.
Forfatter
Kommunikationskonsulent