Åbningssymposium og legatuddeling

Kom med til åbningen af det nye Center for forskning i almen medicin samt uddeling af Magda og Svend Aage Friederichs Mindelgater. Arrangementet finder sted fredag den 24. juni kl. 13:00.

Center for Forskning i Almen Medicin (CAM-AAU) ved Aalborg Universitet er resultatet af et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg.

Samarbejdet bygger på visionen om at skabe et akademisk miljø til varetagelse af almenmedicinsk undervisning og forskning. Centeret ønsker at integrere forskning med forskningsbaseret uddannelse, kvalitetsudvikling, forskningstræning og specialeuddannelse i almen medicin. Dette skal samlet set skabe et attraktivt miljø, som stimulerer såvel uddannelse som forskning og tiltrække nye praktiserende læger til Nordjylland.

Tiltrædelsesforelæsning

Martin Bach Jensen vil i sammenhæng med åbningen holde sin tiltrædelsesforelæsning. Martin har siden 1. august været professor med særlige opgaver ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Han er desuden leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg og praktiserende læge.

Legatuddeling

På dagen vil også blive uddelt Magda og Svend Aage Friederichs Mindelgater. Legaterne gives efter indstilling til  lovende, yngre almen medicinske forskere. Endvidere uddeles Friederichs Danske Forskningspris på 100.000 kr. til en almen medicinsk forsker, der har vist initiativ og har potentiale til at udvikle almen medicinsk forskning på internationalt niveau.

Program

13:00    Velkomst ved Lars Hvilsted Rasmussen, dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet, Aalborg Universitet

13:15    Præsentation af CAM-AAU
  • Klinisk Instituts visioner for almen medicin v. institutleder Søren Pihlkjær Hjortshøj.
  • De almenmedicinske uddannelsesvisioner v. prof. Niels Bentzen
  • Det almenmedicinske forskningsmiljø. Hvem er vi, hvem samarbejder vi med og hvilke forskningsvisioner har vi. Ved prof. Martin Bach Jensen og seniorforsker
  • Michael Skovdal Rathleff.
14:00   Tiltrædelsesforelæsning ved Martin Bach Jensen, professor med særlige opgaver, almen medicin ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

14:30   Uddeling af Magda og Svend Aage Friedrichs Mindelegater 
  • Bagrund for mindelegaterne v. advokat Knud Vedelsby
  • Mindre legater på hver 30.000 kr v. prof. Niels Bentzen
  • Friederichs Danske Forskningspris på 100.000 kr. v. prof. Susanne Reventlow

Tid, sted og tilmelding

Arrangementet finder sted fredag den 24. juni 2016 kl. 13-17 Lokalerne 6A og 6B, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Ø. 
Tilmelding til dagen skal ske senest 20. juni. Læs mere og find link til tilmelding på dette link.