Tiltrædelsesforelæsning ved Stig Andersen

I forbindelse med Stig Andersens tiltrædelse som klinisk professor i Intern Medicin: Geriatri ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital inviteres til tiltrædelsesforelæsning tirsdag den 24. maj 2016 kl. 14.

Stig Andersen, 52 år, er kandidat fra Aarhus Universitet 1993, ph.d. fra Aal-borg Universitet 2002, PGCME fra Hull-York University 2013, forfatter til 90 videnskabelige publikationer, har vejledt ph.d.-studerende, og har fundet stor glæde ved at vejlede unge kollegaer i specialeskrivning og forskning.
Sundhed og sygdom i Grønland har været et tema i over 20 år. Etablering af Center for Grønlandsforskning i 2006 var baseret på en bred vifte af under-søgelser, såsom kostvaner, vitaminer-sporstof, stofskifte, leversygdom, fedme, hjertesygdom, knoglesygdom, og plejehjemsundersøgelser.

I Danmark omfatter undersøgelserne jodindtagelse-stofskifte hos ældre, subklinisk stofskiftesygdom, betydningen af variation, demens, balance og forebyggelse fald, samt etablering en database for knogleskørhed i Aalborg med fokus på ældre.

Pilen fremad peger på forskning af betydning for den aldrende befolkning, centreret om patientnær forskning til støtte for ældre. Fra geriatrisk speciale vil der være fokus på forskning i balance og fald i samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper, og horisonten rækker ud over hospitalet mod støtte af forebyggelse og behandling af ældre i forskellige rammer:

- Patientnær forskning, der gør en forskel for de ældre.

Siden 2012 har Stig været studiekoordinator for Kandidatuddannelsen i Medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Han har, med baggrund i sin uddannelse fra England i at uddanne læger, haft et ansvar for at klargøre uddannelsen til at modtage de første studeren-de, og at sikre, at udviklingen af lægeuddannelsen ved Aalborg Universitet fortsætter. Han har desuden omfattende erfaring som underviser, eksamina-tor og censor ved lægeuddannelserne og andre sundhedsuddannelser.

Og Stig er altid frisk på en god kamp – også i judo, hvor 44 års erfaring ikke fornægter sig i ånden eller materien. Så: Se efter det sorte bælte, den hvide gi, og en kæmper fra Geriatri for her er chancen for en spændende kamp med læring og energi!

Tiltrædelsesforelæsning

I forbindelse med Stig Andersens tiltrædelse som klinisk professor i Intern Medicin: Geriatri ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, inviterer Klinisk Institut til tiltrædelsesforelæsning med titlen: Iter ad sapientiam - on the road to wisdom. Forelæsningen afholdes Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 14.00, Auditoriet, Sygehus Syd. Efter forelæsningen vil der være reception.