Ph.d.-forsvar ved Karam Alzuhairi

Tirsdag den 10. maj forsvarer overlæge ved Kardiologisk Afdeling, Karam Alzuhairi sin ph.d.-afhandling med titlen "Aspects of Myocardial Infarction incidence and prognosis".

Denne ph.d.-afhandling adresserer tre problemstillinger med relevans for myokardieinfarkt (MI): 

1) Mortaliteten, som er relateret til iskæmisk hjerte-sygdom, er faldet signifikant i de vestlige lande. Ændringer i risikofaktorer og behandlingsstrategier kunne have haft en effekt på incidensen og mortaliteten. Men ændringer i risikofaktorer har ikke været ens i alle køns- og aldersgrupper. Derfor skal ændringer i incidens og mortalitet over tid undersøges, inden for forskellige alder- og kønsgrupper. 

2) Der er veletableret medicinske samt revaskularisationsanbefalinger for MI patienter med stenose i deres koronararterier. Imidlertid er der mange patienter med MI uden signifikant stenoser. Disse patienter modtager ikke den samme medicinske behandling som dem med signifikante stenoser. Derfor skal prognosen af MI patienter uden signifikante stenoser nærmere karakteriseres. 

3) Omkostningerne for indlæggelser på grund af observation for MI udgør en stor del af det samlede sundhedsbudget. Ét af aspekterne er rutine indsamling af tre blodprøver med henblik på analyse af troponin, før MI kan afkræftes og patienten kan forsvarligt udskrives. Denne rutine praksis medfører til øget indlæggelsestid og dermed øgede omkostninger. Derfor er en Cost-effective analyse ønskelig for denne praksis.

Konklusion: Myokardieinfarkt fortsætter med at udgøre en udfordring, selvom forekomsten er faldet og prognosen forbedret i løbet af de sidste par årtier. En foruroligende stigning i forekomsten af myokardieinfarkt er blevet observeret i denne undersøgelse blandt kvinder under 60 år, mænd under 50 år, og patienter over 90 år. Dette bør undersøges nærmere for at bekræfte og forstå denne tendens som kan føre til ændring i forebyggende foranstaltninger, der fokuserer på disse aldersgrupper (studie I). Prognosen for NSTEMI patienter med nul-karsydom er ikke bedre end for patienter med 1-karsygdom, og prognosen af NSTEMI patienter med diffus aterosklerose er ikke bedre end 2-kar-sygdom. Desuden er prognosen for aterosklerose patienter værre end for patienter med nul-karsygdom. Disse resultater appellerer til at betragte nul-karsygdom og diffus aterosklerose separat i fremtidig forskning samt kræver yderligere undersøgelser af mekanismerne af myokardieskade og den optimale behandling af disse NSTEMI undergrupper (studie II). Den tredje troponinblodprøve er ikke cost-effective i behandlingen af patienter indlagt med et formodet akut koronart syndrom, og fører til en unødvendig forlængelse af hospitalsophold og dermed forøgede sundhedsudgifter (Studie III).

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret finder sted tirsdag den 10. maj kl. 13.00 i auditoriet, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital. Alle interesserede er velkomne.

Vejledere og bedømmere

Hovedvejleder:
  • Professor Christian Torp-Pedersen, MD, DMSc, Institute of Health, Science and Technology, Aalborg University, Denmark
Kliniske vejledere: 
  • Professor Peter Søgaard, MD, DMSc, Department of Cardiology, Aalborg University Hospital, Clinical institute, Aalborg University, Denmark
  • Associated Professor, Jan Ravkilde MD, DMSc, Department of Cardiology, Aalborg University Hospital, Clinical institute, Aalborg University, Denmark
Bedømmere
  • Associated Professor Sam Riahi, MD, PhD (chairman), Department of Cardiology, Aalborg University Hospital, Clinical institute, Aalborg University, Denmark
  • Senior Consultant Thomas Engstrøm, MD, PhD, DMSc, The Heart Centre, Rigshospitalet, Copenhagen University, Denmark
  • Professor Bertil Lindahl MD, PhD, Department of medical science and Uppsala Clinical, Research Center, Uppsala University, Sweden