Sommerstipendier 2016

Aalborg Universitetshospital udbyder igen i år en række attraktive forskningsstipendier til medicin- og sundhedsteknologistuderende samt studerende på andre sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser, som ønsker at prøve kræfter med forskning. Ansøgningsfristen er 30. april 2016.

I 2016 udbyder Aalborg Universitetshospital et antal stipendier i attraktive forskningsmiljøer. Stipendiaterne har maksimalt tre måneders varighed, og lønnen er kr. 10.000 pr. måned. 

Stipendierne skal anvendes til forskningsprojekter, der aftales med forskere i hospitalets klinikker. 

Ansøgere skal selv tage kontakt til relevante forskningsansvarlige med henblik på etablering af samarbejde om et projekt. Deres kontaktoplysninger findes her

Ansøgning skal være godkendt af vejleder (forskningsansvarlige) inden afsendelse. 
Ansøgningsfristen er til og med den 30. april 2016. 

Tildeling af vikariaterne vil ske efter faglig vurdering ved et udpeget bedømmelsesudvalg.

Benyt nedenstående ansøgningsskema - har du brug for at medsende en eller flere filer, kan disse mailes til sekretær Britt Mejer Christensen, brimec@rn.dk.