Ph.d.-forsvar ved Tine Maria Hansen

Fredag den 12. juni forsvarer civilingeniør i sundhedsteknologi Tine Maria Hansen, fra radiologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, sin ph.d.-afhandling ”THE BRAIN’S RESPONSE TO PAIN AND MORPHINE - A STUDY BASED ON EEG AND MRI”. Afhandlingen udgår fra The Faculty of Medicine, Department of Health Science and Technology.
Tine Maria HansenOmkring 20% af befolkningen oplever kroniske smerter, og disse bliver ofte behandlet med stærkt smertestillende morfinlignende stoffer (opioider). Den smertelindrende effekt af opioider er meget individuel, og en del personer har ingen eller kun begrænset effekt af opioider. Derfor er smertebehandling ofte utilstrækkelig. Mere viden om smertesystemets funktion vil være gavnlig for at kunne optimere og individualisere smertebehandlingen hos den enkelte patient.

Formålene med Tine Maria Hansens ph.d.-projekt var at undersøge smerteresponset på stimulering med varme på huden ved brug af en kontakttermode (kaldet CHEPS) hos patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse og hos raske forsøgspersoner, samt at undersøge morfineffekten på smerteresponset hos raske forsøgspersoner.

I projektet blev data fra to eksperimentelle studier inkluderet. Den centrale smerteprocessering og habituering udløst af CHEPS stimuli blev i studie I undersøgt med elektroencephalografi (EEG) hos patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse og raske forsøgspersoner. I studie II blev smerteresponset yderligere undersøgt både med EEG og magnetisk resonans billeddannelse (MRI), hvor blood oxygen level-dependent (BOLD) responset, og metabolitkoncentrationer i hjernen (spektroskopi) blev målt. Morfins effekt blev ligeledes undersøgt med disse tre neurofysiologiske målemetoder. 

Hovedresultaterne viste en øgning i amplituderne af EEG komplekset ved gentagne stimuli hos patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse, hvilket indikerer nedsat habituering som et udtryk for neuroplastiske/neuropatiske ændringer i hjernen. Som forventet faldt amplituderne (intakt habituering) hos raske forsøgspersoner ved gentagne stimuli. Hos raske forsøgspersoner viste BOLD responset ved smertestimulering aktivering i flere smertespecifikke områder. Smertestimulering viste desuden øgning i specifikke metabolitter i hjernen. Morfinbehandling nedsatte lavfrekvent aktivitet og øgede højfrekvent aktivitet i hjernen målt med EEG, reducerede det smerteinducerede BOLD respons i de smertespecifikke områder, og et fald i koncentration for flere af metabolitterne.  

Det var således muligt at måle CHEPS-inducerede ændringer af smerteresponset ved brug af EEG, BOLD responset og metabolitkoncentrationer i hjernen før og efter behandling med morfin. Trods metodemæssige begrænsninger er de præsenterede metoder brugbare til at undersøge mekanismer bag smerte og smertestillende behandlinger. Kombination af information fra flere målemetoder er vigtig for at øge vores viden om smertenetværkets komplekse funktion, hvilket i fremtiden kan spille en vigtig rolle i udviklingen og valideringen af nye typer smertebehandling.    

Forsvaret finder sted fredag 12. juni kl. 13.00 i auditoriet i Forskningens Hus, og alle interesserede er velkommen. Efterfølgende er der reception i forhallen.

Vejledere og bedømmere

 Vejledere

  • Asbjørn Mohr Drewes, professor, overlæge, dr.med., ph.d. (hovedvejleder), gastroenterologisk afd, Aalborg Universitetshospital
  • Jens Brøndum Frøkjær, lektor, overlæge, ph.d., radiologisk afd, Aalborg Universitetshospital
  • Carina Graversen, civilingeniør, ph.d., gastroenterologisk afd, Aalborg Universitetshospital

Bedømmelsesudvalg

  • Michael Gaihede, lektor, overlæge, ph.d., Aalborg Universitetshospital (formand)
  • Susanna Walter, MD, PhD, associate professor, Linköping University Hospital, Sweden
  • Søren Rahn Christensen, clinical pharmacology scientist, PhD, Lundbeck, Copenhagen, Denmark