Nyt grundkursus i fundraising
Formålet med kurset er at gøre deltagerne parate til at søge ekstern finansiering til deres ph.d.-projekt ved primært mindre danske fonde. Kurset er udviklet til at imødekomme de behov, de fleste ph.d.-studerende har for at få en grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at skrive en god fondsansøgning. Det har fokus på ansøgning samt budget og efterfølges af en workshop med fælles sparring på deltagernes eget materiale.
Kursus
På kursets første dag vil FUPA gennemgå de grundlæggende principper og delelementer i en god projektbeskrivelse. Du vil som deltager blive ledt igennem de overvejelser, man som ansøger bør gøre sig inden man går i gang med at søge funding til sit projekt. Derudover får du en times budgetkursus, så du bliver i stand til at udarbejde et simpelt budget til din ansøgning.
Workshop
Efter ca. 3 uger mødes vi i mindre grupper på 3-5 deltagere til workshop. Workshoppen kræver din aktive deltagelse. Her kigger vi konkret på din projektbeskrivelse, og sammen med de øvrige deltagere på workshoppen vil vi gennemgå hver enkelt deltagers ansøgning med fokus på ansøgningens struktur, sammenhæng og disponering. Du får feedback på din ansøgning både fra FUPA, men også fra de andre deltagere. Formålet er at simulere virkelighedens bedømmelser ved mange fonde, hvor der sidder generalister og folk med sundhedsvidenskabelig erfaring og bedømmer din ansøgning, men det er sjældent, at de specialister inden for lige netop dit felt.
Forberedelse
Inden første kursusdag skal du i samarbejde med din vejleder el. lign. have afklaret og defineret rammerne for dit projekt, dit finansieringsbehov og projektperioden. Inden anden workshop dag skal du fremsende dit bedste bud på et udkast til en 5-siders projektbeskrivelse. Der forventes ikke en 100% færdig ansøgning, men en beskrivelse som de øvrige deltagere kan tage aktivt stilling til. For at deltage i workshoppen skal du også forberede kommentarer til de øvrige deltagers ansøgninger.
Udbytte
Kurset giver 0,6 ECTS point, som kan anføres din ph.d.-kursusoversigt. Målet er, at du efter kurset skal have et godt udgangspunkt for selvstændigt eller i samarbejde med din vejleder at færdiggøre din ansøgning og søge ekstern finansiering til dit ph.d. projekt – og selvfølgelig gerne få nogle bevillinger til dit projekt.
Vil du med på næste kursus?
Praktiske informationer:
• Kurset er udelukkende for ansatte ved Aalborg Universitetshospital eller Klinisk Institut ved Aalborg Universitet.
• Det er gratis at deltage.
• Varighed: Dag 1 fra kl. 9.00-13. Dag 2 fra kl. 9-12.
Næste kursus afholdes d. 8. oktober i Forskningens Hus lok. 018. De efterfølgende workshops finder sted i Forskningens Hus d. 6. november (lok. 018) eller d. 7 november ( lok. 018).
Du skal have mulighed for at deltage i BÅDE kurset d. 8 oktober samt i EN af de efterfølgende workshops.
Tilmelding kan ske på forskning.fupa@rn.dk
Du skal have mulighed for at deltage i BÅDE kurset d. 8 oktober samt i EN af de efterfølgende workshops.
Tilmelding kan ske på forskning.fupa@rn.dk