Tematisk opslag fra Danmarks Frie Forskningsfond
Forskere kan søge midler fra puljen på i alt 200 millioner kroner til styrket patientnær klinisk og uafhængig forskning, herunder uafhængige og forskerinitierede forsøg, studier mv. og på områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse eller mulighed for ekstern finansiering, f.eks. fra fonde.
Indsatsen kan bl.a. bidrage til at skabe mere viden om kronisk sygdom, pleje og omsorg i det nære sundhedsvæsen, begrænsning af ulighed i sundhed og sygdom, f.eks. på baggrund af handicap, arbejdsmiljø og socioøkonomiske vilkår, samt skabe mere viden om sygdom i et livslangt perspektiv og på tværs af generationer samt om manglende fokus på kvinder i medicinsk forskning.
Der kan med dette opslag iværksættes klinisk forskning til både at undersøge effekten af nye behandlingsformer og potentialet for forbedringer af eksisterende behandlinger.
Læs hele opslaget her: