Open Access-aftale med Cambridge University Press
Aftalen med Cambridge University Press er forhandlet på plads af det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium og betyder, at forskere kan publicere i forlagets hybridtidsskrifter uden at skulle betale APC. Aftalen gælder for perioden 2026-2028.
Betingelser for aftalen
Det er vigtigt at corresponding author vælger Aalborg Universitetshospital (eller Aalborg Universitet) som sit institutionelle tilhørsforhold for at kunne publicere under Cambridge University Press’-betingelser.
Vilkår for at der kan publiceres uden publiceringsgebyr (APC):
- Artiklen skal være accepteret mellem 1. januar 2026 og 31. december 2028.
- Artiklen skal være accepteret til udgivelse i et af Cambridge University Press’ hybridtidsskrifter.
- Den korresponderende forfatter anbefales at bruge sin @rn.dk eller @aau.dk mail (og dermed IKKE sin private mail). På den måde kan tilknytning til en inkluderet institution verificeres. Overvej i den forbindelse hvem, der skal være den korresponderende forfatter, da det er vigtigt at vedkommende har adgang til sin arbejdsmail i hele publiceringsprocessen. Korresponderende forfatter behøver ikke nødvendigvis at være førsteforfatter.
- Open Access skal vælges for at artiklen kan publiceres uden APC-gebyr
- Der er et nationalt loft på årligt antal publicerede Open Access artikler uden APC. Hvis loftet nås kan forskere herefter opnå rabat på 10% på APC betaling.
Læs mere om publiceringsprocessen ved Cambridge University Press
Find tidsskrifter, der er med i aftalen
Brug KB’s Journal Finder til at finde tidsskrifter, som er med i denne og de andre forlagsaftaler. Vælg din institution og søg tidsskrifter frem via emne eller titel: Journal Finder.
OBS! Tidsskrifter, som udelukkende publicerer Open Access-artikler (de såkaldte Gylden eller Gold Open Access tidsskrifter), er IKKE en del af aftalen. Ved publicering i disse tidsskrifter vil der som sædvanligt skulle betales et publiceringsgebyr (APC) for at kunne publicere en artikel som Open Access.
Opdateret