Ernæring og Sundhed
Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed er opdelt i 3 forskellige studieretninger, og på Aalborg UH er vi med til at uddanne studerende på to studieretninger:
- Fødevarer og Ledelse
- Diætetik
Uddannelsen Ernæring og Sundhed tager 3 ½ år, og er opbygget med en fælles basisdel på 1 år og en studieretning på 2½ år.
Praktik er en vigtig del af både basisdelen og studieretningen. Professionspraktikken på 4./5. og 6. semester har du mulighed for at tage på Aalborg UH.
Fødevare og ledelse
På denne studieretning arbejdes med ledelse, innovation og udvikling inden for fødevarer, sundhed og service i et teknologisk og brugerorienteret perspektiv.
I din praktik i køkkenet kan du fx arbejde inden for ledelse, kvalitetsudvikling, fødevarelovgivning samt viden om at udvikle sunde og bæredygtige fødevarevarer.
Klinisk diætist
En klinisk diætist har fokus på diætbehandling af syge mennesker. Som klinisk diætist uddanner du dig til at give vejledning om rigtig ernæring ved sygdom. Det gælder fx livsstilssygdomme som overvægt og hjerte-kar-sygdomme, men også for eksempel mave-tarm-sygdomme og nyresygdomme.
I din praktik kan du fx arbejde med patienter med behov for ernæringsterapi, patienter med kræft, patienter henvist vedr. KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) eller med udarbejdelse af patientmateriale.
Relevante links
Opdateret