Ernæringsassistentuddannelsen

Interesserer du dig for produktion af velsmagende, ernæringsrigtige og bæredygtige måltider? Så er ernæringsassistentuddannelsen det rigtige valg med en bred vifte af muligheder for job og videreuddannelse.

I Måltider og Ernæring på Aalborg Universitetshospital uddanner vi ernæringsassistenter. Vi har kontinuerligt 10-12 aktive elever under uddannelse fordelt på vores køkkener i Aalborg og Thisted.
Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, og eleven ansættes på elevløn. Hovedforløbet varer mellem 2 år samt 4-6 måneder. Uddannelsen veksler mellem skoleforløb og praksisoplæring i køkkenet. 
Skoleundervisningen varer sammenlagt 30 uger, og er fordelt på minimum 3 skoleperioder.
For at uddanne sig til ernæringsassistent i et af regionens køkkener, skal man søge, og få en elevstilling.

Hos os har du mulighed for at tage din uddannelse i et hospitalskøkken med mange forskellige kosttyper og få erfaring med store krav til smag, næringsindhold og konsistens.
Som ernæringsassistentelev vil du lære at lave mad fra bunden i tæt samarbejde med uddannelsesansvarlige i alle afdelinger, så du får en tryg og professionel sparring fra en erfaren kollega. 
Du vil komme omkring alle dele af køkkenet og få grundig viden om faget.
 

Opdateret