Integration og ligestilling af psykiatri og somatik på Aalborg Universitetshospital
Med den nye organisering er den samlede psykiatri i Region Nordjylland nu en del af Aalborg Universitetshospital. Det skaber et fælles organisatorisk fundament for psykiatriske og somatiske behandlingstilbud og understøtter mere sammenhængende patientforløb på tværs af fagområder.
Den valgte model har haft bred opbakning blandt ledelse, medarbejdere og politiske beslutningstagere og er et konkret skridt i realiseringen af sundhedsreformens intentioner om integration og ligestilling af psykiatri og somatik.
Målet er, at borgere i hele Region Nordjylland oplever et ligeværdigt psykiatrisk tilbud, hvor psykisk sygdom behandles med samme faglige prioritet og organisatoriske tyngde som somatisk sygdom.
Den nye ledelsesstruktur understøtter den fortsatte udvikling af psykiatrien, herunder arbejdet med den nationale 10-årsplan for psykiatrien, og bidrager til at sikre en stabil og sammenhængende overgang til den fælles organisation.
Én fælles organisatorisk ramme i Region Nordjylland
Beslutningen om at samle psykiatrien under Aalborg Universitetshospital bygger på et grundigt forarbejde og tager højde for Region Nordjyllands størrelse og geografi. En samlet organisering vurderes at give mere robuste faglige miljøer og mindre sårbarhed end en mere opsplittet struktur.Den valgte model har haft bred opbakning blandt ledelse, medarbejdere og politiske beslutningstagere og er et konkret skridt i realiseringen af sundhedsreformens intentioner om integration og ligestilling af psykiatri og somatik.
Sammenhængende og ligeværdige tilbud til patienterne
Integration og ligestilling af psykiatri og somatik skal bidrage til bedre sammenhæng i behandlingen for patienter, der ofte har både psykiske og fysiske helbredsproblemer. Den fælles organisering styrker samarbejdet på tværs af specialer og skaber bedre rammer for koordinerede patientforløb.Målet er, at borgere i hele Region Nordjylland oplever et ligeværdigt psykiatrisk tilbud, hvor psykisk sygdom behandles med samme faglige prioritet og organisatoriske tyngde som somatisk sygdom.
Styrket ledelse og klar ansvarsfordeling
Sammenlægningen betyder, at Aalborg Universitetshospital har fået et udvidet opgaveansvar. Hospitalsdirektionen er derfor udvidet, og der er etableret et særskilt vicedirektørområde med ansvar for psykiatrien. Det skal sikre tydelig ledelse, klar ansvarsfordeling og tilstrækkelig kapacitet til både drift og udvikling.Den nye ledelsesstruktur understøtter den fortsatte udvikling af psykiatrien, herunder arbejdet med den nationale 10-årsplan for psykiatrien, og bidrager til at sikre en stabil og sammenhængende overgang til den fælles organisation.
Læs mere
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oprettet en temaside om Sundhedsreformen 2024. Her kan du få overblik over reformens formål, centrale initiativer og baggrund og læse mere om den organisatoriske integration af psykiatri og somatik samt andre vigtige elementer i reformen.
Opdateret