Kikkertundersøgelse af blæren
Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af blæren. Med undersøgelsen kan vi undersøge blærens slimhinde og samtidig kontrollere din blære for polypper, udposninger, fortykkelser, sår eller stendannelser.
Aalborg Universitetshospital

Inden undersøgelsen gives en lindrende gel i urinrøret. Herefter fører vi et tyndt kikkertrør op i blæren, og vi fylder blæren med lunkent, sterilt saltvand. Det gør, at vi bedre kan se den indvendige side af blæren. Undersøgelsen varer cirka 10-20 minutter, og du får svar på undersøgelsen med det samme.
Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at vaske dig forneden om morgenen inden kikkertundersøgelsen. Er du mand, er det vigtigt, at du trækker forhuden tilbage og skyller området grundigt.
Du kan have svie ved vandladning i op til 1 døgn efter undersøgelsen. Du kan også opleve blod i urinen. Det er helt normalt og skyldes, at kikkerten kan have lavet små rifter i dit urinrør.
Sandsynligheden for, at du får blærebetændelse, er større end normalt efter undersøgelsen. For at forebygge dette er det vigtigt, at du drikker mindst 2 liter væske resten af døgnet. På den måde får du skyllet blæren godt igennem. Hvis du får symptomer på blærebetændelse, skal du kontakte din egen læge.
Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.
Urologisk Ambulatorium Tlf. 97 66 30 08 Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.30 – 12.00 |