E-læringsværktøj fra Aalborg Universitetshospital udbredt i hele Europa
Som led i et forskningsprojekt har to af vores sygeplejersker udviklet et e-læringsværktøj målrettet behandling af patienter med pigtail nefrostomikateter (NK) – og det er så godt, at den europæiske sammenslutning af urologiske sygeplejersker (EAUN) har købt det af dem.
- Det viste sig, at vi var langt fremme i Danmark med NK-behandlingen, så vi præsenterede EAUN for vores værktøj, og de besluttede, at de gerne ville bruge det som deres guideline i forhold til patienter med NK, siger Henriette Jensen.
Læs hele historien her
Bedst til behandling af kræft i nyrer og prostata
Dagens Medicin har i 2017 kåret Danmarks bedste afdelinger i forhold til behandlingskvalitet i forskellige kræftsygdomme.
Urologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital fik førstepladsen i behandling af både nyrekræft og prostatakræft og blev nummer 3 i behandling af blærekræft.
Banebrydende robotassisteret kirurgi
Vi har været banebrydende i at indføre robotassisteret kirurgi. Vi er den eneste urologiske afdeling i Danmark, der er certificeret træningscenter for robotkirurgi med godkendelse af EAU (European Association of Urology). Vi udfører operationer af prostata, blære og nyre som robotassisteret kikkertkirurgi.
Højt specialiseret i urinrørskirurgi
Vi har som eneste afdeling i Danmark højt specialiseret funktion i operationer af urinrørsforsnævring.