Gruppeforløb for kvinder med nedsat lyst

Du skal begynde i et gruppeforløb for kvinder, der oplever nedsat seksuallyst. Mange kvinder oplever nedsat lyst i perioder af livet, og der kan være mange årsager til det.

I dette materiale finder du information, der kan hjælpe dig til at føle dig godt forberedt, inden du begynder i gruppen.

Gruppen er en såkaldt open-slow gruppe. Det betyder, at der løbende kommer nye deltagere til. Der er derfor ikke en fast slutdato. Sammen med dig vurderer vi løbende, hvor længe det giver mening for dig at være med.

Når du begynder i gruppen, vil der være 4-6 gruppedeltagere.