Til samtalen stiller vi dig en række spørgsmål, som det kan være en god ide, at du er forberedt på.
Kost
Højde og vægt. Det er derfor praktisk, hvis du har vejet dig som forberedelse til dit første besøg. Vi vil beregne dit BMI (krops-masse indeks). Er dit BMI eller taljemål for højt eller for lavt, kan du modtage vejledning om muligheder for hjælp.
Rygning
Ryger du – og i så fald hvor meget? Hvis du er motiveret for hjælp til rygestop, er der mulighed for dette.
Alkohol/stoffer
Antal genstande om ugen? Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder maksimalt indtager 7 genstande og mænd maksimalt indtager 14 genstande om ugen. Dog maksimalt 5 genstande ved samme lejlighed. Hvis du drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, tilbydes du en samtale. I din hjemkommune kan du få hjælp til at nedsætte dit alkoholforbrug.
Har du et aktuelt brug af stoffer? Med stoffer menes illegale stoffer, såsom hash, kokain, heroin, amfetamin og ecstasy. Med aktuelt menes et forbrug inden for det seneste år.
Motion
Er du fysisk aktiv mindst 30 minutter dagligt? Moderat intensitet, hvor pulsen stiger, for eksempel gåture, cykling eller træning.