Information om Sexologisk Center
Seksualitet er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO:
”En integreret del af ethvert menneskes personlighed, noget som ikke kan adskilles fra andre sider af livet. Seksualitet er ikke det samme som samleje eller evnen til at få orgasme. Seksualitet er meget mere. Den findes i den energi, som driver os mod at søge kærlighed, varme og nærhed. Seksualitet udtrykkes i det, vi føler, i måden vi bevæger os på, og i måden vi berører og berøres af andre på. Seksualitet påvirker vores tanker, følelser, handlinger og vores samspil med andre”.